Sidste år ved denne tid skrev jeg om FitFlops, skønhedsguru Maria Kilgores populære støvler, der træner baller og lår, mens du går rundt. Nu er der gået sport i tendensen med Reeboks nye EasyTone-træningssko, som du måske allerede har bemærket (min kæreste er i al fald meget begejstret for tv-kampagnen), og både Medina og Helena Christensen tyer efter sigende til dem. Helena er endda gået så langt som til at stille op i en kampagne kun iført skoene, og hvis det foto borger for virkningen, så er det bare med at få fat i et par hurtigst muligt. Nu er det jo ikke sådan, at EasyTone erstatter sund træning og motion, men jeg bilder mig ind, at mine baller og lår blev strammere, da jeg gik rundt i tendensen sidste år.
Ingen Kommentarer