I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Starlet med et twist

Mens vi er ved det lidt rebelske, så vil jeg benytte lejligheden til at præsentere Lana Del Ray. YouTube-fænomenet, der er blevet modebranchens nye darling, kan ved første øjekast ligne en 1950’er starlet, men kigger du efter i sømmene finder du, hvad mange ville betegne som en temmelig vampet nail art og kunstige vipper, der er en showgirl værdig. Det skræmmer tilsyneladende ikke Dior, der fløj hende til Peking for at synge til en event, og Mulberry, der gjorde hende til sangstjernen til en stor fest på det legendariske Chateau Marmont i Hollywwod. Mulberry har også netop skabt en taske i Lanas navn – the Del Ray Bag. Men det var Christopher Kane, der blåstemplede Lana Del Ray, da designeren spillede hendes soundtrack Video Games til sit forårsshow i London, og i denne måned pryder hun både forside og en serie i engelsk Vogue, fotograferet af ingen ringere end Mario Testino. 

7 Kommentarer

  • Svar
    Marie Havnø Frank
    26. februar 2012 kl. 11:12

    Har du et tip til et rigtig godt sted at få ordnet sine bryn?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    26. februar 2012 kl. 12:51

    Hej Marie,

    Hvor i landet bor du?

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Marie Havnø Frank
    26. februar 2012 kl. 13:04

    Ups, det glemte jeg vist at få med. Jeg bor i København

  • Svar
    Marie Havnø Frank
    26. februar 2012 kl. 13:05

    Og lige en hurtig anden ting, hvem har lavet de skønne røde stiletter lana har på?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    27. februar 2012 kl. 13:00

    Hej igen Marie,

    Personligt lægger jeg mine bryn i hænderne på hhv. Daniella hos Complete Me, Lillie Gitte hos DollFace og pigerne hos Amazing Space.

    Og de røde satinstiletter er desværre nok ikke sådan lige at få fingre i, medmindre du er på vej en tur til udlandet. De er fra Talbot Runhof for Rodo. Du kan læse mere om mærket her:

    http://www.talbotrunhof.com/main.php?i=4

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Bitten Bønnelykke Warming
    5. marts 2012 kl. 01:18

    De røde stilletter med silkebånd er nogle af de flotteste sko, jeg længe har set. Superfeminine og sexede på samme tid. Hvor er de skønne!

    Superflotte fotos, tak fordi du lagde dem på siden, Charlotte.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. marts 2012 kl. 19:48

    Kære Bitten,

    Mange tak for din kommentar.

    Og ja, de ville kunne opdatere et hvilket som helst look;)

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar