I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Spørg Charlotte: Chanel Sky Line

Jeg har fået et par forespørgsler på Chanel seneste laktrend, som jeg fluks besvarer her. Under seneste Haute Couture-show i Paris var modellernes negle – som altid – prydet med en customized neglelak, designet af husets makeupguru Peter Philips til at matche showet. Og – som altid – er den efterfølgende på alles læber, indtil Chanel melder ud, hvad der så skal ske med den. Denne gang er det en Sky Line-blå, altså en blå som den, du finder, langt ude i horisonten, så den matcher det setup, som Karl Lagerfeld havde lavet for showet. Det foregik nemlig i en flyvemaskine, og modellerne var klædt i forskellige nuancer af blå, lige fra øjenmakeup til negle, og selvfølgelig i selve kollektionen. Neglelakken, der er en slags lys blå med et hvidt, nærmest marmorskær, kommer i første omgang ikke i danske butikker, men kommer udelukkende til salg hos eksklusive stormagasiner som Nordstrøm og Saks Fifth Avenue. Det gør den fra juli, hvis du alligevel skulle være i nærheden. 

I have had a few questions from you regarding the latest nail trend from Chanel. Chanel Sky Line was customized by makeup wizard Peter Philips for the latest Haute Couture-show in Paris, and immediately it was on everybody’s lips. Apparently it can come on somebody’s nails, too, as it will be sold from July from a very limited number of sales points. Sky Line is a pale, almost amarbled, blue, so look out for other brands to follow the trend, if it is not sold in a boutique near you. 

Foto: Chanel

10 Kommentarer

  • Svar
    Laura
    14. juni 2012 kl. 22:37

    Hej Charlotte
    Tusinde tak for en dejlig aften med mange gode tips og masser af ny viden! Hvor er du dog smuk, sød og behagelig.
    Især DIT foredrag var underholdende, belærende på bedste vis og brugbart. Maden var super og vi glæder os til at tage hul på gave-posen.

    Ét spørgsmål fik jeg dog ikke besvaret; hvor var din smukke bluse fra?

    De bedste hilsner fra Laura

  • Svar
    Karen Blum
    15. juni 2012 kl. 14:18

    Uha, der ligger allerede en latent udfordring i at få fat i den:o)

  • Svar
    Inez
    15. juni 2012 kl. 21:43

    Kultneglelak i lyseblå: Hvorfor pokker kommer den ikke i DK!??

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    15. juni 2012 kl. 23:00

    Kære Laura,

    Hvor er det en dejlig besked at komme hjem til! Mange tak for de søde ord, og jeg er superglad for at høre, at I kunne bruge det til noget.

    Blusen er fra Isabel Marant (som jeg er yderst forfalden til i øjeblikket) – jeg købte den tidligere på foråret, så jeg tror desværre, at den er meget svær at få fingre i nu. Men hun laver en masse andre smukke ting, så jeg er sikker på, at du kan finde noget i sommerkollektionen også.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    15. juni 2012 kl. 23:02

    Kære Karen,

    Ja, jeg tænker, at du nu er beskæftiget lidt! Jeg har også lagt billet ind. Lad høre om det lykkes;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Sofie Elisabeth
    16. juni 2012 kl. 00:13

    Chalotte, din blog er blevet min yndlings! har altid synes du var spændende at høre på (fx da du var i Go’ morgen DK) og læste også hurtigt din bog, da den udkom. Så jeg sætter meget pris på din blog!

    Det havde jeg altså bare lige behov for at lufte.

    Jeg venter spændt på dine næste projekter 🙂

    Ja. Jeg er fan! 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    18. juni 2012 kl. 19:42

    Kære Inez,

    Ja, når det kommer til Chanels lakker, er det jo desværre en del af ‘kult-fænomenet’, at det ikke skal være så let tilgængeligt. Men jeg har talt med Chanel, der ikke helt udelukker, at de kommer til Danmark på et tidspunkt.

    Rouge Noir-lakken startede også ud som en yderst selektiv lak, men er i dag i fast sortiment, og – gætter jeg på – en af Chanels absolutte bedstsælgere.

    Jeg skal selvfølgelig lade høre fra mig her på skønhedsbloggen, når og hvis den kommer på danske hylder.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    18. juni 2012 kl. 19:45

    Kære Sofie Elisabeth,

    Mange tak for din søde kommentar! Det er jeg rigtig glad for, at du havde lyst til at lufte!;) Der er en skønhedsbog mere på vej, og jeg lover, at der også er masser af andre spændende skønhedsprojekter i støbeskeen.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Jytte
    3. juli 2012 kl. 01:05

    Rapport fra Saks på 5th Avenue. Var der i dag, 2. Juli – de har ikke fået skyline endnu. Chanels kontor kender endnu ikke dagen for lanceringen Øvøv når nu jeg skal hjem i morgen

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    3. juli 2012 kl. 21:53

    Kære Jytte,

    Tak for NYC-rapport, og øv! Jeg ved, at den kommer her i juli, men ikke præcis hvornår.

    Det var ellers så tæt på!;)

    Hvis jeg var dig, ville jeg i stedet bruge Chanel-pengene på en blush fra Nars hos Sephora i New York.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar