Er der én ting, der skinner igennem på podierne lige nu, er det smuk hud. Makeupartisterne bruger al deres sparsomme tid på at få modellernes hud til at fremstå så smuk og naturlig som muligt. Pudder er dømt ude. I stedet handler det om at blande gode olier med concealer og strobe-cream med fugtighedscreme, så huden får det helt rigtige skin. Backstage til Stasias show på D’Angleterre i går, lavede makeup-maestro Søren Hedegaard (ja, han står også for Kronprinsessens altid smukke look) sine egne blandinger af Beauté Pacifique Serum Paradoxe og MACs concealer ligesom han flittigt brugte MACs nye Strobe Creams som er kosmetikmærkets berømte highlight-creme, der nu fås i forskellige farvetoner fra peach til pink. For det kræver sin hud at fremstå helt perfekt uden at dække med pudder eller foundation. Selv bruger Søren sin airbrush-maskine til at give huden et frisk boost. Airbrush-maskiner er små sprøjtedyser, som lægger et fint, fint lag makeup på huden, typisk til tv-brug, hvor opløsningen er virkelig høj og det dermed kræver lidt mere end olier og concealer. Uden makeup-patron kan airbrush-maskinen også bruges til andre ting. På Elizabeth Ardens stande i stormagasinerne bruger de den fx til oxygen, der sprayes fint på din hud (det er gratis, så smut forbi og prøv). Søren Hedegaard kommer et andet boost i sin. Nemlig vand, blandet med agurk og citron, som han sprayer over ansigtet. Det opfrisker, beroliger og giver en ensartet hud. Og så svarer følelsen, når du bruger disse airbrush-dyser, lidt til en blid brise ved Middelhavet. Pure bliss.
Mit trick til en smuk hud uden makeup er i øvrigt denne.
Ingen Kommentarer