I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
SPØRG Charlotte

Spørg Charlotte: Sharins glimmerøjne

Jeg har fået en del henvendelser vedrørende den sølvglimmerøjenskygge, som smukke Sharin Foo havde på under et af VOICE-tv-programmerne på TV2. Jeg har selvfølgelig fluks spurgt Anne Staunsager, der er Sharins og Lenes faste makeupartist (og i øvrigt figurerer ofte her på skønhedsbloggen både med tips og som gæsteblogger), og jeg fik følgende opskrift til jer: Øjenskyggen hedder Color Infallible 021 Sahara Treasure fra L’Oréal Paris, og lægges i et jævnt lag rundt om hele øjet. Den skal tones flot ud. Oven på er duppet lidt glimmer, Diamant Powder fra Make Up For Ever – en brunlig glimmer med små partikler i forskellige farver (fås hos Sephora). Den duppes midt på øjet og under øjet. Slut af med masser af mascara og eventuelt ekstra påsatte buketvipper. Voila! Der ligger i øvrigt masser af skønhedstips fra d’damer Sharin og Lene her på skønhedsbloggen. Sidste sæson af VOICE delte de nemlig ud af deres hemmeligheder. Find dem via søgefeltet i bloggens højre spalte – et af dem, der i øvrigt inkluderer Kylie Minogues bagdel finder du lige her.

I have been asked about the silver eyeshadow that Sharin Foo wore on tv. It is a mix of L’Oréal Paris Color Infallible 021 and Diamant Powder from Make Up For Ever. Add a lot of mascara and a few false lashes, too.

 

12 Kommentarer

  • Svar
    Dorrit Vogn Olesen
    1. november 2012 kl. 09:24

    Hej og tak for en god blog 🙂
    Hvad hedder farven i diamond powder? Kan ikke finde en brun med små partikler i forskellige farver?
    Mvh. Dorrit

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    1. november 2012 kl. 11:31

    Hej Dorrit,

    Jeg har spurgt Anne Staunsager, og navnet var desværre slidt af hendes produkt. Jeg kiggede lige på Sephora.com, og ud fra Annes beskrivelse tænker jeg, at det må være den, der hedder Smoky 15 Taupe Gray Shimmer. Find den her: http://www.sephora.com/diamond-powder-P86616

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Dorrit Vogn Olesen
    1. november 2012 kl. 11:33

    Tak for hjælpen 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    1. november 2012 kl. 11:42

    Hej igen Dorrit,

    Selv tak – spørgsmål af enhver art er altid mere end velkomne!;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Louise Eriksen
    1. november 2012 kl. 20:12

    Hej. Nu vi er ved øjenskygge. Har du ikke et godt råd hvordan man kan få dem til at holde bedre. Der går ikke mange timer så ligger de i klatter og er tværter ud tæt på globelinjen selvom jeg bruger løs pudder under.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    1. november 2012 kl. 20:42

    Hej Louise,

    Det kan du tro! – og der er flere, der har spurgt, så jeg har lavet et indlæg i dag:

    https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/sadan-far-du-ojenskyggen-til-at-holde/2012/11/

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Christina
    10. november 2012 kl. 18:35

    Kan du ikke lige høre Marianne Jensen om hvilken farve hun bruger til Sharins hår? Har ledt efter den for evigt 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    13. november 2012 kl. 21:50

    Hej Christina,

    Det kan jeg. Her er Mariannes svar, som du kan tage med til din frisør. Der er også et tip til det lyslilla hår, som Sharins overraskede med sidste lørdag:

    “Kære Charlotte. Jeg bleger Sharins hår med afblegning og 6 %, på bunden, og derfra påfører jeg altid en toner over. Det veksler lidt. Men altid i de kolde toner, svag violet og silver med clear, så den bliver lysere og ikke farvetung (dette er til frisøren).

    Den lilla farver var fra Kevin Murphy, en Colorbug, der er som øjenskygge til håret, og som vi påførte med hænderne og friserede med børste hele tiden for at få det så jævnt som muligt. Vi vaskede derefter med Maxi Wash fra Kevin Murphy, som vi påførte på tørt hår og derfra tilsatte vand. Det var ude efter 3 vaske, ret fedt, ikk’?

    Håber dette kan hjælpe.

    Kram Marianne”

    Og til uindviede kan nævnes, at dygtige Marianne Jensen er Sharins faste frisør og hårstylist, herunder på VOICE-tvshowet, og at man kan følge Mariannes opdaterede Sharin-frisurer på Instagram – mariannejensen71.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Christina
    13. november 2012 kl. 22:04

    Hej Charlotte (og Marianne) .

    Tak for svaret 🙂 Men jeg ER selv frisør og kan ikke finde lige den blanding eller farve der giver det flotte “hvide/sølv” skær. Derfor håbede jeg Marianne ville ud med det præcise produkt 😉

    De blandinger jeg får af forskellige firmaer giver altid enten lilla, grå-grønt eller et andet grumset skær. Øv.

    Må prøve at lede videre.

    Tak for hjælpen 🙂

  • Svar
    marianne jensen
    14. november 2012 kl. 08:50

    Hej Christina.
    Jeg bruger flere forskellige mærker, da jeg laver hende mange forskellige steder.
    Jeg bruger zenz theraphy alternative color, som er uden amoniak og dejlige at arbejde med,men sidst brugte jeg Loreal afblegning, og Po1,po2 ovenpå.
    Det vigtigste når du påføre toner bagefter er at arbejde hurtigt, man må aldrig forlade farven ved vasken, jeg skyller ud så snart jeg kan se det gule er koldt, og starter altid i nakken så jeg kan skylle efter behov.
    Det er vildt svært at lave smukt bleget hår, så sæt altid god tid af til det.
    Håber det hjalp dig

  • Svar
    Christina
    14. november 2012 kl. 09:59

    Tak for svaret, Marianne 🙂 Ja, det er nemlig vildt svært 🙂 Har ikke prøvet LÓreals, så det må blive det næste der skal testes.

    Tak for hjælpen 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    15. november 2012 kl. 21:10

    Tak, Marianne!,)

Efterlad en kommentar