Jeg har fået en mail fra Christina-Mia, der spørger efter en god halscreme.
Det vil jeg gerne byde ind med, men også lige tilføje, at du altså sagtens kan bruge din ansigtscreme på halsen. Ja rent faktisk anbefaler jeg altid, at du ikke kun tænker ansigt, når du kommer creme på, men i virkeligheden smører din creme på helt ned på din dekolleté (som er det område fra hals til bryst, som alt for mange overser i plejerutinen).
Halsen er stilken, der bærer rosen, lærte en erfaren skønhedsdame mig engang, og det har jeg husket på lige siden. Min egen favorit til hals og dekolleté er Vintner’s Daughter Essence, der – hånden på hjertet – tager år af din alder på netop disse steder, hvor især solen kan sætte sig sine spor.
Kombinér med Slim Cera+ og der er ikke et øje tørt. Eller følg dette lille Nexercise-program med øvelser til halsregionen. Min favoritøvelse, når hage og hals hænger, får du lige her.
2 Kommentarer
Gitte N.O.
29. april 2013 kl. 23:03Hej Charlotte
Vil også lige komme med et bud på en god halscreme. Den jeg selv bruger er fra det danske mærke Beauté Pacifique, nemlig deres Super3 Booster som jeg er blevet helt vild med og som tilmed ligger i et meget rimeligt prisleje. Jeg synes næsten jeg kan se den virke straks efter den er smurt på. Nu ved jeg ikke hvor gammel Christina-Mia er og om det er antiaging hun er interesseret i, men hvis det er, så er jeg sikker på at hun bliver glædeligt overrasket.
Jeg stiftede i øvrigt første gang bekendtskab med cremen ved et af dine dejlige skønhedsarrangementer, hvor den var med i goodiebaggen – siden er den blevet suppleret af mange flere produkter fra samme mærke 🙂
Mvh
Gitte
P.S. Håber på mange flere skønne arrangementer fra din hånd i fremtiden, de er ikke bare inspirerende, men også superhyggelige.
Charlotte Torpegaard
30. april 2013 kl. 07:39Kære Gitte,
Mange tak for din hilsen og kommentar. Det er altid dejligt med gode læsertips, og Beauté Pacifique Super3 Booster er et rigtig godt produkt. God idé at bruge den som halscreme. Faktisk er det også et af Helena Christensens yndlingsprodukter – det kan du læse om her: https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/til-os-over-25/2012/11/
Og mange tak for arrangementros. Det er jeg virkelig glad for at høre. Jeg holder løbende en del arrangementer, og du er meget velkommen. Hvis du ikke allerede er skrevet op til mit nyhedsbrev, hvor jeg skriver ud om alle disse, så kan du skrive dig op lige i boksen i bloggens højre spalte.
Mange hilsner, Charlotte