I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
SPØRG Charlotte

Spørg Charlotte: Den bedste mascara lige nu

Jeg har fået en sød mail: “Hej Charlotte, du er så god til anbefalinger. Så, hvilken mascara er din favorit? Jeg er til volumen og buer. Kærligste søndagshilsener Lissi.” Lissi er absolut ikke den eneste, der spørger til min yndlingsmascara, og absolut heller ikke den eneste, der endnu ikke har fundet mascaraen i sit liv. Det er lidt som at finde den rigtige kæreste – man skal så grueligt mange igennem. Men nu har jeg fundet denne, som jeg sværger til i øjeblikket. Jeg afslører den i dette lille videoindlæg, som makeupartist Mina Ingerslev optog hjemme hos mig for nylig (hun gik frisk og glad i min taske, og det blev der en lille video ud af). Den er set over 8.000 gange på Facebook, og du kan se med lige her.

 

6 Kommentarer

  • Svar
    Aase
    5. maj 2013 kl. 22:31

    Hej Charlotte, jeg syntes altså den drysser meget, er der et tips til, hvordan man undgår det ??
    Kh Aase 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    7. maj 2013 kl. 06:52

    Hej Aase,

    Tak for din kommentar, og det har jeg godt nok aldrig oplevet med denne. Men det er da irriterende. Jeg kan godt komme med nogle generelle tips som at sikre, at din mascara altid bliver fjernet helt om aftenen, så der ikke sidder rester tilbage (nogle mascaraer er mere genstridige end andre, og det kan godt snyde indimellem) og at vipperne skal være helt tørre, inden du kommer mascara på. Det kan også være en god idé at lægge mascaralag på relativt hurtigt efter hinanden, så du undgår netop drys og at mascaraen måske klumper lidt. Drys fra mascara kommer også ofte, hvis mascaraen er begyndt at tørre lidt ud, så husk altid at stramme låget ordentligt, så der ikke kommer luft ind. Og undgå at ‘pumpe’ for meget i mascaraen, når du bruger den.

    Hvis du allerede gør alt dette, er det måske en anden mascara, du skal have fat i. Et forslag kunne være Helena Rubisteins Everfresh, som er en helt særlig formular, der er frisk hele tiden og ikke tørrer ud. Jeg har skrevet lidt om den her: https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/3-tendenser-i-2013-3/2013/01/

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Gitte N.O.
    8. maj 2013 kl. 18:34

    Vil lige gøre opmærksom på en mascara som har overrasket mig meget positivt – Maybelline Volume Express One by One. Den er også klumpefri, giver en super god fed effekt og så er prisen meget rimelig 🙂
    Til afrensning har jeg et skønt favoritprodukt – Vichy’s 3-in-1 cleanser som i én og samme arbejdsgang effektivt afrenser både ansigts- og øjenmakeup, og samtidig fungerer som skintonic. Skønt når man er træt og gerne vil have aftenritualet hurtigt overstået!
    Mange hilsner
    Gitte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    17. maj 2013 kl. 10:35

    Hej Gitte,

    Mange tak for din mail og din anbefaling. Det er altid dejligt med tips fra jer, og det er hermed fluks givet videre. Og ja, 3-in-1 Cleansers er effektive og gode – ikke mindst når hverdagen går lidt stærkt. Sisley har i øvrigt også en virkelig god én af slagsen (og dyr!).

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Lene
    12. juni 2015 kl. 23:48

    Hej Charlotte!
    Hvilken mascara kender du til der giver de længste vipper?
    Mvh Lene

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    15. juni 2015 kl. 08:47

    Hej Lene,

    Mascara er jo lidt som at finde den rigtige kæreste – det er ret individuelt, hvad man kan lide;) Det handler også om din vippetype. Men når det er sagt, så prøv at stikke vipperne i fx L’Oréal Paris’ nye Miss Manga Punky, der giver ret vilde vipper. Eller Benefits They’re Real (hos Sephora).

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar