Nu jeg alligevel befandt mig til Silent Retreat på Comwell Spa, kunne jeg jo lige så godt benytte lejligheden til at prøve en behandling med deres nye spaprodukter. Selv om jeg ofte bruger bodyscrubs, kan det være svært nå om på ryggen, så jeg ynder at lade mig forkæle med en professionel scrub i ny og næ.
Min saltscrub var hjemmerørt og baseret på økologisk avocadoolie og hvid hibiscus-ekstrakt, og det samme var den bodyoil, som jeg bagefter lod mig massere i. Sidstnævnte skulle i øvrigt være rigtig god i håret som en kur i ny og næ.
Ingen Kommentarer
Anne Hansen
18. november 2009 kl. 15:32Kære Charlotte
Det ligner en kopi af TROMBORG. Det er da ikke i orden !!!
Hilsen
Anne
Charlotte Torpegaard
18. november 2009 kl. 17:25Kære Anne,
Tak for din kommentar. Jeg har godt fulgt polemikken omkring Tromborg og Spalosophy i avisen, og har netop bedt om en opdatering på sagen. Personligt – og efter min allerbedste overbevisning, for selvfølgelig skal man ikke have lov til at kopiere – har jeg svært ved at se ligheden i hverken indhold, emballage eller kvalitet, men jeg følger sagen og skal nok følge op, når der kommer et officielt, juridisk udfald.
Mange hilsner, Charlotte
Marianne
18. november 2009 kl. 18:19Kære Charlotte,
Har læst på din skønne side her at folk kommenterer på Spalosophy- til orientering er det vores varemærkregistrerede etikketter vi her i Tromborg synes Matas har kopieret. Vi har indleveret fogedforbudsbegæring med krav om fjernelse af etiketter på Matas/Comwells produkter- kravet går ikke på hverken indhold eller emballage eller KVALITET.
Så det er etiketterne vi synes at de har tyvstjålet.
Men er da glad for at folk derude åbenbart ser det samme som os.Vi har fået rigtig mange tilkendegivelser fra både fagfolk som kunder.
Desværre Charlotte, kan der jo gå lang tid før der kommer et juridisk udfald når man som Matas forhaler alting og ikke svarer på advokatbrevene, og ikke har “tid” til at møde i retten.
De mener ikke at Tromborg er et varemærke for, som de via deres advokat har svaret, så omætter Matas for 1,6 mia og det gør Tromborg ikke, så Tromborg er ikke at betragte som et varemærke. Med andre ord : Er man stor så kan man gøre som man vil.
KH
Marianne Tromborg