Der er rigtig meget tale om plastik i miljøet i øjeblikket, herunder plastik i skønhedsverdenen. En ting er den plast, du kan se, fordi dine produkter er pakket ind i den. Den anden er den, du ikke se, fordi den er brugt inde i dine produkter. Det er især i skrubbecremer, hvor dét, der skrubber, er mikroplastkugler, der ikke kan nedbrydes og endvidere er så små, at de ikke fanges i filtrene til spildevandsanlæg.
Disse mikroplastkugler findes i rigtig mange scrubs til både krop og ansigt, og hvis du tænker, at det da ikke kan blive til så meget med en lille skrubbecreme, så vil jeg blot bemærke, at en ansigtspeeling kan indeholde op til 100.000 mikroplastkugler.
Heldigvis har stadig flere skønhedsmærker fokus på dette problem og især de mindre nichemærker. En ny trend (eller faktisk gammel, hvis det skal være helt korrekt, for din bedstemor kendte helt sikkert til den) er scrubs, du selv blander af pulver (fx matcha eller hibiscus) med lidt vand til en grødet masse, der – hånden på hjertet – giver en blødere og mere glødende hud end du får med de klassiske. Jeg er selv dybt afhængig af denne, ja faktisk så afhængig, at jeg har været nødt til at tage den ind på egne hylder, så I også kan få glæde af den. Balm Balm har også én (det er denne).
Og nu vi er ved Balm Balm, så er de lige nu i gang med at skifte al deres plastemballage til glas. Det sætter jeg personligt stor pris på, og for mig er det helt naturligt, at et økomærke som Balm Balm netop handler og gør noget ved sagen, og det gør mig blot endnu mere glad for, at de står på hylderne hos mig. Det er også derfor, at du lige nu vil opleve, at nogle af Balm Balms produkter er udsolgt i onlineshoppen, men jeg skulle meget gerne modtage de nye fine produkter sidst i næste uge. Nogle af dem kommer til at se lidt anderledes ud og jeg kommer også til at ændre en smule på sortimentet ved samme lejlighed. Så er du stor fan af Balm Balms fine lille rejsekit (perfekt til din sommerferie eller en weekend på landet), så er det her og nu, du skal slå til. Det samme gælder den grønne Face Balm.
Og hold så øje med ILOVEBEAUTY-sommerboksen i denne uge. Den skriver jeg mere om i morgen.
4 Kommentarer
Tine Marbjerg
26. juni 2018 kl. 14:30Hvor følger man med i ILOVEBEAUTY sommerboksen – på insta, på bloggen eller?
Charlotte Torpegaard
26. juni 2018 kl. 20:12Hej Tine,
Tak for din hilsen. Jeg lægger altid alt op herinde på skønhedsbloggen, så følg med her og skriv dig evt. op til mit nyhedsbrev (www.ilovebeauty.dk/nyhedsbrev). Her får du også besked i god tid, så du ved, hvornår den kommer op.
Mange hilsner, Charlotte
Christian Lund
29. juni 2018 kl. 15:18Hej Charlotte,
Du skriver, at rigtig mange scrubs indeholder mikroplastkugler. Faktisk har kosmetikindustrien siden 2012 udfaset brugen af mikroplastkugler i scrubs, og har reduceret brugen med 97,6 procent.
Du kan læse mere om udfasningen af mikroplast her https://www.cosmeticseurope.eu/news-events/over-97-plastic-microbeads-already-phased-out-cosmetics-cosmetics-europe-announces
Charlotte Torpegaard
30. juni 2018 kl. 11:20Hej Christian,
Mange tak for din hilsen og info. Det er da yderst glædeligt at høre. Selv om jeg stadig synes, at jeg ser en del mikroplast (og plastemballage), når jeg bliver præsenteret for produkter – også nylanceringer. Men alt har ret.
De bedste hilsner, Charlotte