Jeg har fået en lille tradition inde på Instagram. Deres ret så smarte lille mulighed for at stille spørgsmål i Instastories indbyder jo til det. Sidste søndag handlede det om Gua Sha-spørgsmål og dem fik jeg rigtig mange af derinde, om alt lige fra hvor ofte den skal bruges og er det med eller uden olie til om den kan bruges på karsprængninger (det kan den godt) og hvordan man får mest ud af at bruge den i ansigtet.
Denne søndag tænker jeg egentlig bare at lade det være åbent. Så hop ind på Instagram her, klik på min Instastories og stik mig alle de spørgsmål, I måtte ligge inde med om ansigtsruller, facefitness, glød, den bedste kropsolie eller hvordan man holder porerne små og munden fyldig. Spørg mig om Vintner’s Daughter, om Epsom salt, om mit yndlingssted i Paris (jeg skal derned i næste weekend, så måske der kommer et par stykker til dér), om mit favoritlæbeprodukt eller om mindskning af strækmærker. Så besvarer jeg efter bedste evne i løbet af i aften og de næste par dage.
Foretrækker du at stille dine spørgsmål herinde, så er det mindst lige så velkomment. Så gør du det blot i en kommentar her nedenfor.
Rigtig god søndag aften til alle.
Ingen Kommentarer