Hvis det er længe siden, du har haft fingrene i en ‘rigtig’ sæbebar, altså sådan et sæbestykke, som ens bedstemor altid ønskede sig til jul, så er du vitterlig gået glip af noget. Sæbestykker er tilbage i stor stil – ikke de parfumerede udgaver fra parfumehusene (eller supermarkederne), men fine, velduftende, håndlavede sæbestykker baseret på gode, rene koldpressede olier.
Sådan nogle er disse fra Orris som vi faldt for i Paris denne sommer.
Lani og Kenneth, der er duoen bag Orris, gør sig mere end umage i alt, hvad de laver.
Fra valg af ingredienser (gurkemeje, calendula, prikbladet perikon, rå honning og fermenteret risvand) til den traditionelle koldpresningsproces, de skummende billeder og den smukke emballage, der gør hver eneste sæbestykke til en lille gave.
Altsammen kan du mærke, når du vasker dig med dem. Du kan også mærke, at de er helt uden SLS og fyldstoffer. Hænder, hud og sågar ansigt efterlades bløde, nærmest som havde du allerede taget creme på.
Ingen Kommentarer