Jeg lovede at vende tilbage til smukke Alexa Chung, der kommer til at pryde Lacostes nye parfumekampagne fra det nye år. Hun pryder også ofte forsider på prestigefulde internationale modemagasiner, og model-dj-tv-vært Alexa Chungs afslappede stil er en af de mest kopierede i øjeblikket.
Og hvad sværger hun så til, når det kommer til skønhedsprodukter?
Alexa elsker cremeblush, som hun også bruger på læberne blandet med en smule concealer, der er en af hemmelighederne bag det naturlige look, som hun er så berømt for. Hun holder sin hud i topform med Dermalogica, Dr. Hauschka Rose Cream og med lidt hjælp fra YSL Touché Eclat. Og til kroppen, Kiehl’s Crème de Corps. Lidt mindre afslappet er hendes forkærlighed for lange, tætte vipper og eyeliner. Hun sværger til MACs Eye Khol om dagen, da den er lidt mindre makeuppet end den sorte flydende eyeliner, som hun tegner sine katteøjne op med til fest.
Nå ja, og så er lidt knaldblå neglelak heller ikke af vejen.
Ingen Kommentarer