Det forlyder, at paparazzi-vante skønheder som Chloë Sevigny og den danske model Lykke May har lagt deres tænder i hænderne på Dr. Michael Apa – den berømte og yderst efterspurgte newyorker-tandlæge. Ifølge Apa er et skinnende, hvidt smil den ultimative accessory, og akkurat som der findes gode hårdage, så findes der også gode tanddage.
Det er dem, du har, hvis du følger hans råd her: ‘Den letteste vej til et smukkere smil er at få fjernet de kalkdannelser, der er på tænderne. I kombination med en blegning kan du opnå en kæmpeforskel. For andre kan det handle om at få genskabt nogle tænder, eller at få en decideret smile makeover. Det klares over to besøg, med en gang lattergas og en god film.’
Sidstnævnte er nok mere en gængs behandling over there, hvor makeovers er en daglig foreteelse. Ifølge Dr. Apa tilhører de mest efterspurgte smil i øvrigt Julia Roberts skarpt efterfulgt af den unge skuespiller Jessica Alba (der altid smiler på billeder) og topmodellen Gisele Bündchen.
Ingen Kommentarer