I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Små lette efterårsritualer #5

Okay, denne er måske ikke helt så let som at finde mørke lakker frem fra gemmerne. Medmindre du finder den skarpe saks frem fra køkkenskuffen og klipper selv (jo, det var meget moderne tilbage i slut halvfemserne at klippe sit eget hår, så det ikke så for ‘sat’ ud og jeg kan huske at både moderedaktøren på Euroman og flere på Eurowoman-redaktionen, hvor jeg var mode- og skønhedsredaktør dengang, prøvede det). Under alle omstændigheder kan en lille update på hårfronten gøre underværker. Lige nu er det de såkaldte curtain bangs, der pryder alle modellernes ansigter og dét alle søger på på Pinterest lige nu. Det er da også virkelig pænt. Selv jeg, der har en virkelig velplaceret hvirvel i pandehåret, der gør, at mit pandehår altid skiller på midten, kan have glæde af dette, hvis blot jeg bruger et par minutter ekstra på at tørre pandehåret i den rette form. Det giver noget til et (efterårs)ansigt at ramme det lidt ind, lidt på samme måde som lidt farve på læberne gør det. Det skriver jeg om i morgen.

 

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...