En ting er renserutinen. En anden er misten som også er en uundværlig del af min efterårs- og vinter-rutine. Facemists er, af eksperter, kåret som en af tidens allerstørste skønhedstrends, og det er ikke uden grund. For en facemist kan vitterlig redde din hud i løbet af dagen, når vejret/indeklimaet/computeren/dagligdagen udtørrer din hud. Jeg går og små-mister i løbet af dagen herinde i pavillonen i Kongens Have og det kan sagtens gøres over makeup.
Lige nu er jeg fan af Amly Botanicals Digital Detox. Udover at den beskytter mod den såkaldte screen fatigue (jo jo, det er en alvorlig sag – læs selv med her<<) og fremadrettet er rigtig god at have stående ved computeren, så er den eminent til at holde bakterier og efterårssnue fra kroppen. Brug den som roomspray, hvis du har (forkølede) gæster og også gerne, hvis du bor eller arbejder i en by med forurening. Og brug den på flyture for at holde tørhed, bakterier og jetlag fra døren. Jeg ser det som en investering i hud og helbred i vintersæsonen.
Nå ja, husk også at drikke masser af vand. Det glemmer man ofte, når det bliver koldt. Og tilføj gode olier til din kost. Jeg har netop sat min yndlings-omega-vinterolie på messinghylderne i skønhedspavillonen. Du er velkommen til at komme forbi og få et shot til hud og krop.
Ingen Kommentarer