På hylderne hos Moshi Moshi Mind gemmer sig ofte små skønhedsskatte, som du ikke finder mange andre steder. En af dem er de fine roll on-parfumer fra Geisha, inspireret af japansk røgelse og uden synteter. Og så er de pakket i det smukkeste japanske papir.
Jeg kan også anbefale Neom Organic Treatment Candle, der vandt Cosmopolitans Beauty Award for sine egenskaber til at afstresse. Lysene er vegetabilske, milde og helt uden syntetisk duft. Acorelle er en mild, økologisk deodorant, der rent faktisk virker – Ecocertificeret med alumkrystaller og uden parabener – og fast inventar i min toilettaske.
På hylderne står også den danske makeupartist Kirsten Kjær Weis’ fine økologiske makeupserie, som jeg tidligere har prist i høje toner her på skønhedsbloggen – cremeblushen Sun Touched er stadig min absolutte favoritblush! – og Moshi Moshi Minds egen rene skønhedslinje, der tæller scrubs (jeg har netop kastet mig over Natural Cream Scrub Abricot), olier, cremer og ikke mindst velgørende teer, der gør efteråret en del hyggeligere at befinde sig i.
Ingen Kommentarer