Forleden sad jeg på vej i bilen og lyttede til radiovært Benedicte Balling på Nova FM tale om kvinder og søvn. Hun fortalte også, at hun ser virkelig træt ud om morgenen, og at både hendes kæreste og hendes kolleger har bemærket det (det skal man aldrig gøre, bemærke den slags altså!). Jeg sendte Benedicte en sms, hvor der stod, at jeg havde tre foolproof tips til at se ud som om du har sovet i otte timer, selv om du kun har fået fire. Dem fik Benedicte og hendes lyttere glæde af i programmet i dag, og hørte du det ikke, så skal du selvfølgelig ikke snydes. Her kommer de: 1) Hav altid din øjencreme i køleskabet. Virkelig. Så har du en kølende hjælper ved hånden om morgenen, når du alligevel rækker ind efter smørret. 2) Brug din concealer rigtigt. Der skal også et lille dab i den inderste øjenkrog, næsten oppe på næseryggen. Det lyder ikke af meget, men det gør en kæmpeforskel. 3). Skift din sorte mascara ud med en mørkeblå. Det får det hvide i dine øjne til at synes endnu hvidere. En såkaldt ‘nude’ eyeliner (altså en hudfarvet) kan også gøre tricket.
Vil du i øvrigt have flere tips om søvn (også til hvornår på natten du skal sove for at vågne smukkest muligt og hvordan du bedst slumrer ind, hvis du har svært ved at sove – det har 50% af os ifølge eksperter), så jeg har skrevet et helt kapitel om det i min nye skønhedsbog Yummy Mummy. Du er velkommen til at downloade et gratis kapitel af bogen lige her.
6 Kommentarer
Mette Emilie
28. juni 2013 kl. 16:14Tak for gode fif til trætte øjne. Dem lider jeg lidt af med små to drenge – en på to år og en på 4 mdr. Tror sommerlæsningen skal inkludere din bog :-))
Charlotte Lindhardt
30. juni 2013 kl. 23:36Fine tips!
Tak for dem, de skal helt sikkert prøves…
Har du i øvrigt et bud på en god, ren øjencreme ?
Kh.
Charlotte Torpegaard
1. juli 2013 kl. 07:22Kære Mette Emilie,
Ja, en 2-årig og en på 4 mdr. skulle nok kunne give lidt søvnmangel, tænker jeg;) Jeg er sikker på, at der er en masse tips for dig at hente i min nye Yummy Mummy-bog. Hvis du inkluderer den i din sommerlæsning, så lad mig endelig høre, hvad du synes.
Rigtig god sommer!
De bedste hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
1. juli 2013 kl. 07:27Kære Charlotte
Jeg lover, at de virker (og der er i øvrigt flere tips til trætte øjne i denne lille gratis onlineguide: https://www.ilovebeauty.dk/admin/wp-content/uploads/2013/04/Sunde-øjne.pdf).
En af de øjencremer (uden parabener og deslige), som jeg jævnligt tyer til, er Origins GinZing Eye Cream. Den har jeg også nævnt i min Yummy Mummy-bog som en af favoritterne.
Mange hilsner, Charlotte
Vesna Barbu
10. juli 2013 kl. 23:46Tak for tippet!! Det skal prøves!! Jeg har altid store render under øjnene og ser meget træt ud pga dem 🙁
Charlotte Torpegaard
12. juli 2013 kl. 15:26Kære Vesna,
Selv tak, jeg håber, at det gør en synlig forskel for dig. Lad mig endelig høre, hvad du synes.
Mange hilsner, Charlotte