I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Slut med tør vinterhud!

Og så til den behandling, som forleden fik skræmt min tørre, småirriterede vinterhud på flugt. Jeg var nemlig inviteret til en eksklusiv ansigtsbehandling hos Complete Me i København i forbindelse med lanceringen af (endnu) et vidunderprodukt fra luksusmærket Själ. Jeg har flere gange skrevet om Själ her på skønhedsbloggen og er ret fascineret af Kristin, der sammen med sin mor, står bag det holistiske hudplejemærke, som en hord af Hollywoodstjerner sværger til, lige fra Sienna Miller til Sarah Jessica Parker. Som altid med Kristin går snakken hen på energiflow, kinesiske urter og krystaller, og jeg blev opdateret med de seneste trends fra New York. Det nye produkt er en olie, der føles lidt som at smøre flydende silke på huden, og sammen med krystallerne, som indgår i behandingen, fik den min hud i topform igen. Olien, der hedder Själ Saphir Concentrate (og som er fantastisk at blande med Själs serum, hvis du har et stort skønhedsbudget …) kan du i øvrigt vinde i den overdådige skønhedsjulekalender, som vi kører hele december. Det er blot at skrive sig op lige her.

Få også Kristins bedste skønhedstips her.

I am a big fan of the new face oil, Saphir Concentrate, from Själ skincare. It turned my dry winter skin into a fresh soft ditto, almost like a liquid oil. 

6 Kommentarer

  • Svar
    Louise Eriksen
    16. november 2012 kl. 17:23

    Hej Charlotte.
    Hvad med en hud som er fugttør. Vil du også anbefale en ansigtsolie her i vintermånederne til den hudtype? Eller er en fugtserum bedre?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    19. november 2012 kl. 10:01

    Hej Louise,

    Personligt bruger jeg jo olier til alle hudproblemer, og mangler huden ekstra fugt, så kombinerer jeg med en fugtserum eller en rigtig god fugtighedscreme. Jeg blander dem egentlig bare sammen i hånden, inden jeg kommer dem på.

    Hvis du er i tvivl, om din hud mangler det ene eller det andet så kan du måske finde inspiration i dette indlæg, hvor jeg også nævner en effektiv fugtbooster:

    https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/mangler-din-hud-fedt-eller-fugt/2012/01/

    Jeg håber, at det besvarer dit spørgsmål, og ellers spørger du endelig bare igen.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Louise Eriksen
    19. november 2012 kl. 20:24

    Hej Charlotte.
    Tak for dit svar. Ja, jeg er ekstrem fugttør. Jeg vil lige være helt sikker på at jeg forstår dit svar. Først olie på huden og så blande creme med fugtserum. Er det rigtigt forstået?
    Udover fugtboosteren fra Beaute Pacifique, er der så en anden god fugtighedscreme du kan anbefale og som også beskytter mod kulden?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    23. november 2012 kl. 13:10

    Hej Louise,

    Undskyld sen tilbagemelding – jeg skulle lige en lille tur til Island. Selv blander jeg olie og serum sammen, kommer først det på huden og derefter cremen. Men der er ikke noget i vejen for at blande lidt olie eller serum med creme, hvis du foretrækker det. Prøv dig eventuelt frem.

    Der findes gode fugtighedscremer hos de fleste mærker efterhånden, så det er lidt en smagssag. Selv er jeg blevet stor fan EGF Daycream, der øger fugtniveauet i huden gevaldigt og samtidig er godt for en masse andet, herunder fine linjer – det var blandt andet også den, jeg var i Island for at kigge nærmere på, og det videnskabelige belæg for produkterne er uovertruffent. Lige nu kan du finde et særligt juletilbud, hvor du betaler for cremen, og får både bodyserum og ansigtsserum (den alle hyper om!) med. Læs mere her – måske det var noget for dig:

    http://www.youheshe.com/beauty/alle-varer/products/bioeffect+egf+gavepakke-(ilb-bio71920_sølv_os).aspx

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Maj-Britt
    27. november 2012 kl. 19:51

    Kære Charlotte,
    Aj så blev jeg fristet til at købe CREMEN Kura Intuitif- lækkerheden er i top- (prisen jo også- min kæreste dristede sig til at spørge, hvor mange børn i Afrika man mon kunne ernære i en måned for beløbet…) Meen altså min hud mangler alligevel en “ulden undertrøje”- har ikke liige råd til Själ’s olie- kan en anden bruges uden at forstyrre? Renser blidt med mandelolie og opvredet vat:-). Håber på endnu et af dine fine svar;-). Hilsner Maj-Britt

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    27. november 2012 kl. 22:23

    Kære Maj-Britt,

    Tak for din hilsen, og ja, den ligger absolut ikke i den billige ende. Men den er virkelig god (kan du hilse din kæreste og sige;), og hvis du har brug for lidt ekstra, så kan du selvfølgelig sagtens bruge et andet mærke. Det sker der absolut ikke noget ved. Du kan fx bruge et par dråber af den mandelolie, du allerede har, som en serum, inden du kommer cremen på.

    Og ellers kan jeg afsløre, at Själs Saphir Oil ligger bag en af lågerne i den skønhedsjulekalender, jeg laver i hele december. Du kunne jo kaste dig ind i kampen. Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af noget, så er du velkommen til at skrive dig på listen her:

    https://www.ilovebeauty.dk/category/julekalender2012/

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar