I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Slå op med dine skønhedsprodukter

Alting får en ende, og det inkluderer også dine skønhedsprodukter. Du kan håbe på, at der kommer et tidspunkt, hvor du rent faktisk vil bruge den pink læbestift, som du aldrig rigtig har kunnet lide, mascaraen, der klatter eller den alt for skinnende pudder, der altid ender mere på dit tøj end i dit ansigt. Sandheden er, at du aldrig kommer til det! Og undskyldningen med, at du gemmer det til fastelavn eller en eller anden særligt festlig aften, til moden skifter eller til din datter bliver stor nok, er små undskyldninger, som vi tyer til for at undgå at smide vores dyrebare produkter på porten. Så jeg vil råde dig til at gå på opdagelse i dit badeværelse og dine øvrige gemmesteder, få alle disse hengemte skønhedsprodukter frem i lyset og smide alt det ud, som du ikke har brugt i et år eller mere. Det gør kun ondt et øjeblik, og du kan godt. Bagefter vil du blive overrasket over, hvor lettet du føler dig, og hvor meget plads du har til at organisere din nuværende skønhedsgarderobe.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar