I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Skulle vi lige tale porer generelt?

For jeg får en del spørgsmål fra jer, både herinde, i pavillonen og på mine sociale platforme. Et af dem, der går igen, handler om porer. For bedst som man er kommet ud af pubertet, travle karriere-år, småbørns-år uden søvn og nu skulle til at nyde en hud uden problemer, så dukker de op igen. De forstørrede porer, der især er synlige i området omkring næsen.

Der var engang en hudekspert, der fortalte mig, at når du bliver voksen/ældre/moden, kært barn har mange navne, og tyngdekraften så småt begynder at sætte ind, så følger porerne også med nedad. Aka ser større ud.

Heldigvis er der råd for det, og mine tre bedste er disse:

1) I har hørt mig sige det til bevidstløshed, men Vintner’s Daughter er mirakelmidlet mod alt (hud)ondt, herunder synlige porer. Læg dertil den smukkeste glød og et minusbehov for pudder og foundation.

2) Din bedstemor vidste det, og hvis hun ikke allerede har delt det med dig, så vil jeg fluks gør det her. En god toner. Eminent til at mindske dine porer og holde dem rene og fine. Clear Moist Lotion fra Ruhaku er min ven i den henseende, og jeg bruger den på et vatrondel, i panden, på og omkring næsen og på hagen. Samtidig indeholder den den eftertragtede gettou-plante fra Okinawa som er der, hvor alle studier viser at befolkningen lever længere og mere ungdommeligt end alle os andre.

3) Og så er der selvfølgelig næsemasken som jeg skrev om i indlægget i går. Sæt på næsen (eller hagen eller panden) med lidt vand, lad sidde, hiv af og smid ud. Og lad være med at google blackhead masks. Det er ulækkert. Men det virker.

Har du allerede vores ansigtsruller, så rul endelig også løs med dem. Massagen giver masser af cirkulation i huden samtidig med at det giver et løft til huden (der igen mindsker dine porer – win win).

2 Kommentarer

  • Svar
    Julie
    30. august 2020 kl. 18:02

    Kære Charlotte, Tak for dit univers! Hvad tænker du mon om REN Clean Skincare Ready Steady Glow Daily AHA Tonic? Bh. Julie

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      1. september 2020 kl. 07:39

      Kære Julie

      Mange tak for din hilsen. Jeg er jo ikke den store fan af daglige frugtsyrer, da jeg ofte ser, at det på sigt gør huden mere sart og svækker hudbarrieren. Når det er sagt så er Ready Steady Glow faktisk et af de produkter, jeg selv har brugt på et tidspunkt som exfoliering. Jeg ville dog aldrig bruge det dagligt, men en gang om ugen eller lignende – akkurat som med andre exfolierende produkter.

      Mange hilsner Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...