I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Skrab din cellulite væk! (jo for søren, det virker!)

Da jeg første gang skrev om dette lille vidunder-redskab herinde på skønhedsbloggen var der virkelig mange af jer, der gerne ville have fingre i det (jeg var blevet introduceret til det både i udlandet på en spa og til en yoga-workshop herhjemme, og mand, det virker). Så det har jeg nu gjort noget ved.

Jeg har fået (hånd)lavet mine egne fine Gua Sha’er og dem kan du finde i min lille skønhedspavillon i Kongens Have eller på hylderne i min webshop, hvis du ikke lige er på disse kanter.

Hvis du ikke kender Gua Sha’en, og det gør de færreste, selv om den har mere end 2000 år på bagen, så er det en gammel kinesisk behandlingsmetode, hvor huden ‘skrabes’ med en særlig sten. Herigennem udskilles affaldsstoffer samtidig med, at blodcirkulationen stimuleres, ubalancer elimineres og hele flowet i kroppen styrkes. Metoden er i familie med akupunktur og mangeårige udøvere hævder, at det har en positiv indflydelse på inflammation, varmeophobninger, affaldsstoffer og overflødigt fedt. Gua Sha’en er så småt begyndt at få plads i europæisk og amerikansk tankegang som en naturlig metode til balance i kroppen. Blandt andet er Gwyneth Paltrow kendt for at benytte sig af Gua Sha-terapi.

Denne Gua Sha er hovedsageligt beregnet til brug på cellulite (lår, baller, mave), men kan lige så vel bruges på lægge og fødder (hævelser), arme (flapperarme) og skuldre (spændinger, myoser). Jeg skal nok skrive, hvordan du bruger den i næste indlæg (og psst … sammen med Gua Sha’en har jeg lanceret den fineste håndlavede jaderulle. Den skriver jeg selvfølgelig også meget mere om, men du kan allerede nu smugkigge her<<) Og Gua Sha’en, som i mine øjne er verdens mest effektive cellulite-buster, finder du her<<

4 Kommentarer

  • Svar
    Majbritt
    3. november 2016 kl. 13:02

    Hej Charlotte
    Har du dem hjemme i din lille pavillon? Vil gerne komme forbi i morgen og købe en.
    Dejlig dag
    Kh Majbritt

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    3. november 2016 kl. 13:06

    Kære Majbritt,

    Det har jeg – kom endelig forbi;) Vi har åbent fra 11-17 i morgen og også lørdag fra 10-14 (den første lørdag i måneden).

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Eva B
    3. november 2016 kl. 16:51

    Hvor ser den fin ud, din gua sha.
    Jeg kommer til at tænke på, om effekten ikke er nogenlunde tilsvarende Karmemejus skønne massagebørste med kobbertråde i? Men omend effekten skulle den samme, kan selve det at skifte håndbevægelse i skrubbe-og forebyggelsesvelværet jo givetvis være ganske rart…hylende interessant er den smukke sten under alle omstændigheder! Og et fancy indslag på badeværelset, der også kan give anledning til smalltalk, ikke at forglemme.
    Superspændende sager, du disker op med i den webshop, Charlotte!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    3. november 2016 kl. 21:29

    Mange tak, Eva, det er jeg rigtig glad for at høre. Og det er faktisk sådan en sten, man har lyst til at holde i hånden og ikke helt slippe igen (måske er det bare mig, der har noget med glatte sten). Effekten minder om tørbørstning (som jeg elsker og om nogen fremhæver på 10. år), men du kan godt gange med hundrede, da Gua Sha’en går langt dybere og mere fokuseret på de udvalgte steder. Du kan sagtens fortsætte din tørbørstning for at få det morgenboost, det giver, og så snuppe en tur med Gua Sha’en om aftenen, inden du skal i seng.

    Og ja, så er den absolut anledning til festlig smalltalk – bare dét at skulle udtale ‘gua sha’ rigtigt kan kræve flere glas vin;)

    Rigtig god aften, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...