Skal vi ikke bruge denne søndag til at fejre den spirende nye retning indenfor skønhedsverdenen 2015, nemlig det smukke i det uperfekte. Fregnerne, mellemrummet mellem tænderne, de store ører eller det skæve smil. Tendensen er dukket op i ny og næ siden 1990’erne, hvor Lancôme lancerede fregne-lineren – selvfølgelig fordi makeupartisterne viste fregner på podierne, men også som en slags vendepunkt fra 1980’ernes perfekte supermodeller til en skønhedsverden med plads til, hvad vi tidligere kaldte for skønhedsfejl. Carine Roitfeld, stilikon og en af verdens mest toneangivende modekvinder, satte denne tendens i perspektiv på forsiden af det seneste nummer af hendes populære CR-magasin. “Min måde at se skønhed på i 2015,” lød det. Det vil jeg gerne fremhæve.
(Psst, du kan stadig nå at blive den heldige vinder af luksus-hudplejeprodukter fra kultmærket Själ til 6.125 kr. Konkurrencen kører lige her og frem til i morgen klokken 12)
4 Kommentarer
Helle Rick
29. marts 2015 kl. 13:59Måske det kan være med til, at stoppe det her ‘vi skal være perfekte’ ræs. For hvad er perfekt? Det har alle hver og een deres egen mening om. Det perfekte findes ikke I min verden. Hvad naboen synes er perfekt, er ikke nødvendigvis det jeg synes er perfekt. PERFEKT er der ingen der er 😉 Jeg ELSKER mine fregner og mit skæve smil. Det er MIG og jeg er tilfreds med mit spejlbillede. Skønt billede iøvrigt og god søndag.
HeLene
29. marts 2015 kl. 19:32Deet var et indlæg og et billede jeg blev glad af! Jeg synes personlighed og entusiasme er det smukkeste. Og mod, at turde. Det er desuden inspirerende og ægte og dermed smukt!
Charlotte Torpegaard
29. marts 2015 kl. 20:23Jeg er helt enig, Helle, det perfekte afhænger af øjet, der ser. Heldigvis. Og ‘perfekt’ er da også fuldstændig umoderne, hvis du spørger mig – det skrev jeg faktisk allerede i min første skønhedsbog, der udkom i 2008. Jeg er heldigvis ikke den eneste, der synes sådan.
Dejligt at du er glad for dit spejlbillede. Det burde vi allesammen være meget mere! Rigtig god søndag aften til dig;)
KH Charlotte
Charlotte Torpegaard
29. marts 2015 kl. 20:24Mod er absolut smukt, HeLene! Dejligt, at du blev glad og syntes om det. Det inspirerede også mig i høj grad.
De bedste hilsner, Charlotte