I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Skønhedsbøger over generationer

Da jeg skrev min første skønhedsbog Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke, havde Danmark ikke set nye skønhedsbøger i mange år. Det var ligesom ikke på dagsordenen hos forlagene, der hellere udgav ‘rigtige’ bøger med digte, madopskrifter og krimiplots. Det fik vi heldigvis lavet om på, og skønhedsbøger er i dag en kategori, der vokser støt, for hey, vi interesserer os alle for, hvordan vi ser ud, og – jeg har sagt det så mange gange før – dét at tage sig af sig selv har en fantastisk positiv indvirkning på både krop og sjæl. Selv slugte jeg skønhedsbøger i mine unge år. De åbnede en helt ny verden for mig, og jeg benyttede mig flittigt af tips om scrubs og hårkure. En af dem, jeg læste bøger af dengang, var Lise Grosmann, som har skrevet om skønhed herhjemme gennem mange år. Lise har netop skrevet om min nye skønhedsbog Yummy Mummy på sin blog lige her, og sådan går tingene så smukt i ring. Få i øvrigt Lises – og en række af de andre garvede skønhedskvinders – bedste tips (og antiage-favoritter), når du klikker ind igen.

6 Kommentarer

  • Svar
    Karen Blum
    28. maj 2013 kl. 09:20

    Min første skønhedsbog var fra Victoria Principal – jeg har den stadig 🙂
    http://ebid.s3.amazonaws.com/upload_big/7/6/6/1348600491-17982-26.jpg

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    28. maj 2013 kl. 21:01

    Åh, Victoria Principal!! Jeg kan godt huske forsiden. Den slår alligevel de fleste af mine skønhedsbøger, og det siger ikke så lidt. Hvad er hendes bedste skønhedstip?

  • Svar
    Karen Blum
    28. maj 2013 kl. 21:22

    Der er mange. Der er især dem med at finde ud af, hvilke form ens øjne og ansigt har, så man derudfra kunne lægge den korrekte makeup. Dengang brugte jeg timer foran spejlet på at finde ud af, om mine øjne var tætsiddende, eller om min ansigtsform var oval eller hjerteformet – og jeg blev aldrig helt sikker 🙂
    En af mine andre favoritter er Barbara Cartlands “Book of Beauty and Healty” fra 1972, hvor hun har fået en masse kendisser – bl.a. The Duchess of Alba, Prinsesse Grace og Wallis Simpson – til at fortælle om deres skønhedsrutiner. Den er SÅ underholdende 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    28. maj 2013 kl. 21:30

    Du er ikke den eneste! Jeg røg endog indover ‘Color Me Beautiful’, da det kom til Danmark og tog Magasin med storm. Der var køer helt ud på gaden med ivrige kvinder, der gerne ville farvetestes, så de for altid vidste, om de var forår, sommer, vinter eller efterår, og så var det lille farvekort det eneste gyldige pejlemærke. Jeg har skrevet om det i min første skønhedsbog – jeg var nemlig ikke helt let at årstid-ficere, men endelig kom de op med den farve, som klædte mig. Fuchsia. Jeg var 17 år, og fuchsia gjorde (selv om det var Yves Saint Laurents yndlingsfarve) absolut intet for mig.

    Jeg må se, om jeg kan få fingre i Barbara Cartlands skønhedsbog, og kan varmt anbefale modelmutter Eileen Fords skønhedsbøger for modeller tilbage.

  • Svar
    Karen Blum
    28. maj 2013 kl. 22:22

    Åh ja, farvetests! Jeg har engang fået at vide, at jeg var god i pastelfarver – især gul og turkis. Og det er simpelthen de grimmeste farver, jeg kender 🙂

  • Svar
    de gode feer i blogland - Lise Grosmann, Beautyblog
    22. juli 2013 kl. 11:32

    […] bog (jeg skrev om den her) har jeg besøgt et par gange i hendes beautyland på ilovebeauty senest her. Og hvis du følger beautybog på facebook, så vil du have set Katja Moikjær like og kommentere […]

Efterlad en kommentar