Jeg har den vildeste udlængsel i øjeblikket. Til smørsprøde croissanter og café creme på Les Deux Margot i Paris og julesne i New York til bazaaren i Marrakech med alle dens farver og krydderier. Jeg tager hver morgen på drømmerejse til sidstnævnte med denne (mint, rose og orangeblomst – what is not to like), jeg har tilføjet rosenvand til min ris à la mande (dessertguru Marie Holm made me do it, og jeg har ikke fortrudt et øjeblik, selv om det kan være en dødssynd at røre ved juletraditionerne) og så har jeg, denne jul, fået et kæmpecrush på safran, der tager mit direkte til eksotiske steder.
Og safran er faktisk en skønhedsingrediens, skulle du være i tvivl. Den er ingenlunde ny, men kendt i århundreder for sine medicinske egenskaber og for at fremme velvære. I mange religioner bruges det dyrebare krydderi til terapiformer som healing og detox, og det siges at kunne lysne pigmentforandringer og skabe glød. Selv Kleopatra hævdes at blande lidt safran i sine berømte mælkebade, så det blev til en gylden eliksir. Marokkanske kvinder blander et par tråde safran med olivenolie og bruger det til massere huden, og det samme kan du gøre med honning og safran, og bruge det som en maske.
Well, jeg bruger det nu mest i køkkenet. I går lavede jeg dette virkelig velsmagende Sweet Saffron & Orange Pull-Apart Bread fra Green Kitchen Stories, hvis opskrifter jeg ofte følger. Det tager lidt tid at lave, men er al tiden værd.
Og så fandt jeg tilbage til en te, som jeg engang blev præsenteret for på Hotel D’Angleterre. De fortalte mig dengang at de havde lavet den af en god grøn te blandet med lidt safran. Det er sjældent, at jeg får en te, der overrasker mig. Det gjorde denne. På den gode måde og den dukker indimellem op i min hukommelse. Som nu.
PS: Er du ikke til safran, har vi lavet den fineste hvide te med rosenknopper som også smager af rejser, lys og omsorg.
Ingen Kommentarer