Læser du jævnligt med på denne skønhedsblog (og i mine skønhedsbøger), ved du, at en af mine absolutte kæpheste er forfængelighed. Hvor vigtigt det er for os alle at tage os godt og kærligt at os selv, fordi det giver et langt større overskud, også til vores omgivelser. Alligevel skammer rigtig mange kvinder sig over at være forfængelige, for så går man nok op i de forkerte ting her i livet? Hvorfor man sagtens kan rumme det hele (og meget mere til), og hvorfor forfængelighed absolut ikke er noget at skamme sig over, er jeg blevet inviteret til at fortælle om til Bogmessen i Bella Center på søndag klokken 13.00. Det er på Lev Nu-scenen, hvor Feminas redaktionschef Dorthe Kandi stiller spørgsmålene og jeg lover at inddrage både en præst, en oberst og Karen Blixen i mine skønhedstanker. Foruden, selvfølgelig, læbestifter og renseritualer. Det er ganske gratis at lytte med (Bogmesse-entré er 115 kr.), og det ville være så hyggeligt at se jer. Oven i købet er Pernille Melsted på scenen lige før mig, hvor hun fortæller om sin nye bog Sæt dig selv fri (jeg holder foredrag sammen med Pernille – læs mere her), så jeg kan varmt anbefale at slå to damer med ét smæk. Du kan læse mere om søndagsprogrammet her<<
Du kan naturligvis købe mine skønhedsbøger – signeret – efterfølgende.
2 Kommentarer
tina nymann
4. november 2014 kl. 07:09Lyder som en fed event, skal bare holde fødselsdag for Godsejeren:-(
Charlotte Torpegaard
4. november 2014 kl. 12:42Hej Tina,
Fødselsdage skal fejres;) – ellers havde det været hyggeligt at se dig blandt publikum.
Mange hilsner, Charlotte