Lige nu tager vi tilløb til at omfavne efteråret og al den indetid, sæsonen også indebærer. Det gør vi med fugtgivende cremer, bløde varmedunke og dufte, der kan få os til at føle os tilpas uanset om det rusker og regner udenfor. Der er nemlig intet som dufte, der kan sætte os i rette stemning.
Må vi i den forbindelse hviske jer i øret, at har I drømt om en dag at eje en af Amlys ultrafine Room Fragrance Sets, så er det altså nu, I skal slå til. De fine håndlavede sæt med de smukke skåle, fine krystaller og yndlings-oil blends bliver nemlig ikke produceret fremover.
Det er en stor skam, hvis du spørger os. Vi har dem stående i skønhedspavillonen i Kongens Have og det er duften af dem, I oftest spørger om, når I besøger os dernede.
De er ultranemme at bruge, og i en fin gammel og meget fredet 200 år gammel skønhedspavillon som vores, hvor det er mere end forbudt med lys og antænding, er de perfekte. Vi kommer blot et par dråber af den lille olie på de smukke krystaller og lader duften brede sig.
Vi skifter lidt mellem Hearten, som Amly også selv bruger i entreen og på dugen, når de skal have gæster til at føle sig ekstra hjemme og velkomne; Ground, der hjælper koncentration og tankemylder (anyone?) og Purify, der renser luften (den er særligt god her i efterårs-forkølelsessæsonen, hvor du vil kunne dufte den jævnligt hos os).
Hearten Luxurious Room Fragrance Set indeholder rosenquartz-krystaller, der siges at åbne hjertet, afstresse og skabe harmoni. Hearten Essential Oil Blend har en dyrebar blanding af essentielle olier fra rose otto, jasmin, neroli og lindeblomst særligt udvalgt til at fremme positivitet, balance og ro, og til at give nyt liv til krop og sjæl.
Ground Luxurious Room Fragrance med grønne fluorite-krystaller, siges at hjælpe mod negative påvirkninger og tankemylder ligesom de siges at hjælpe koncentrationen. Olien – Ground Essential Oil Blend – har den fineste blanding af essentielle olier fra niaouli, enebær og frankincense særligt udvalgt til at berolige nervesystemet, udrense og give ny energi. Dette Room Set er også perfekt foran skærmen.
Purify Luxurious Room Fragrance Set har som Ground-sættet grønne fluorite-krystaller, mens olien er Purify Essential Oil Blend. Den fineste blanding af essentielle olier fra tea tree, timian, rosmarin, lemon og eucalyptus særligt udvalgt til at rense luften omkring os og opfriske krop og sjæl. Den kan også med fordel bruges, når du færdes hvor der er mange mennesker.
Alle Room Fragrance Sets er sourcet med natur og bæredygtighed in mente fra inderst til yderst. Fra den smukke glasbeholder og krystallerne til de naturlige essentielle olier og emballagen som Amly har skabt af svampe og hamp, der ikke kun passer godt på de fine sager, men også er 100% komposterbart og avlet af naturen.
Selv kalder Amly det for ‘a sanctuary in scent’ og selv om det kan lyde lidt højhelligt, så er vi tilbøjelige til at give dem ret.
Sæt dem på ønskelisten eller køb det til dig selv eller en, du har kær. Som sagt bliver de ikke produceret længere, men vi har taget dem hjem, vi kunne nå at få fingre i til jer.
Ingen Kommentarer