Jeg var på Rosenborg Slot i dag. En tur i Kongens Have bragte mig over broen og ind på slottet, som jeg ikke har besøgt, siden jeg var lille. Antallet af kronjuveler, som er slottets seværdighed, var reduceret en smule på grund af dagens kongelige barnedåb, så de var ude at blive luftet, så jeg brugte i stedet tiden på at kigge på malerierne.
Det slog mig, at trods vekslende trends og farver, så udgør porcelænshud, kysselæber og rosenkinder et eviggyldigt – ungdommeligt – skønhedsideal, som vi har stræbt efter i årtusinder, og som i høj grad var hot på podierne for denne sommer.
Billedretouchering er heller ikke noget nyt. Dengang var det bare portrætmalerne, der med deres pensler forfinede træk, gjorde huden smukkere og læberne mere fyldige.
Ingen Kommentarer