Forleden fandt jeg en artikel, jeg har skrevet for nogle år siden, om skønhedsidealerne gennem tiden. Fra 1910-1960. Om porcelænshud og vilde bryn, der var comme il faut i 1910’erne, mens røde læber dominerede 1920’erne og khol 1950’erne. Den handler også om ikoner som Gloria Swanson, Claudette Colbert, Louise Brooks, Marlene Dietrich og Brigitte Bardot – kvinder, hvis skønhed og looks vi lader os betage af stadig den dag i dag. Hvis du klikker ind igen, så lægger jeg lidt skønhedshistorie ud i løbet af dagen. Jeg lover, at der er masser af inspiration at hente. Og det er ikke kun mig, der er fascineret af fine, gamle skønhedstips. Under seneste show i Milano præsenterede det italienske modehus Prada en video-bagvæg med vintage beauty tips som ‘børst dit hår med hundrede strøg om dagen’. Ja, du griner måske, men det giver altså virkelig blankt hår!
Skønhed
Ingen Kommentarer
Jytte Sommer
6. maj 2010 kl. 17:52Tak for i går. Angående de 100 tag med børsten. For et par år siden fik vi vrøvl med afløbet i den nye brusekabine, først lugtede det grimt og så stoppede det. Og ja – det var fyldt med hår. Vores VVS’er gav os det råd altid at rede/børste håret godt i gennem før man vasker det, for så falder de løse hår ikke ned og stopper vandlåsen. Vi har ikke haft problemer siden. Så de 100 tag er godt for meget.
Charlotte Torpegaard
6. maj 2010 kl. 20:00Kære Jytte,
Tak for din kommentar – og for din deltagelse i vores håraften i går. Det var en fornøjelse at dele hårtips, -trends og -anekdoter med 70 spændende kvinder.
Og sikken en skønhedsbevist VVS’er! Det råd skal jeg huske.
Mange hilsner, Charlotte