I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Skønhedstouren går til Kgs. Lyngby

En skønhedshilsen fra Hotel Guldsmeden (min faste residens, når jeg er i Århus – jeg elsker deres øko-morgenmad. Læs også her) med tak for endnu en dejlig skønhedsaften i går. Jeg elsker alle jeres skønhedsspørgsmål, og igen var der en række ultramodige piger, der lagde al deres makeup i mine hænder, og græd en lille tåre over de ting, vi smed ud. Og der blev smidt ud! Men det er ikke alt, du behøver at kassere. Ofte handler det om produkter, som er friske og fine, men som bare ikke passer til dig. Eller du har fundet noget bedre i mellemtiden. Så er det blot at tænke lidt kreativt. Blot fordi der står læbestift på emballagen, så er der jo intet til hinder for, at du dupper lidt på kinderne (det gør selv de bedste makeupartister backstage under modeugerne). En øjencreme, som måske tynger huden omkring dine øjne, er perfekt til tørre neglebånd, mens lidt håndcreme kan lægge selv de værste strithår ned. De fleste kender også dét at have en halv balsam tilbage, når shampooen er brugt op – den er perfekt i stedet for dyr barbergelé, når du skraber ben. I min skønhedsbestseller ‘Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke’ er der 50 af sådanne gør det selv-tips. Kig forbi Magasin Lyngby i aften (husk at købe billet hos Magasin) og få meget mere skønhedsinspiration. Jeg står der selvfølgelig igen sammen med Max Factors makeupartist Mina Ingerslev, der står klar med pensler og læbestifter.

Foto: Diverse

2 Kommentarer

  • Svar
    Else
    1. september 2011 kl. 13:42

    Tak for sidst i Århus – og tak for en god snak.
    Jeg er glad for den hilsen, du skrev i bogen jeg købte, hvor du ønsker mig held og lykke med at starte noget selv.
    Glæder mig til at læse din bog og blive inspireret!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    1. september 2011 kl. 23:59

    Kære Else,

    Tak for din hilsen, og i lige måde. Det er altid modigt at starte noget helt nyt, og jeg håber, at du får succes.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar