I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Skønhed på festival #3

Solcreme, concealer og en allround-balm. Få de sidste tre uundværlige festival-skønhedstips her: 6) Concealer er et festivalmust til at dække tømmermænd og for lidt søvn. Husk den inderste krog af øjet, ved næseryggen. Jeg kan anbefale Bobbi Brown, der er den officielle concealer-ekspert. 7) Tager du kun én creme med på festival, så lad det være en solcreme. En høj faktor sparer dig for både rødme og rynker. Jeg skifter selv mellem Green Peoples øko-solcreme fra helsekostbutikken og Avènes solspray med SPF 50, der samtidig er vandfast. Man ved jo aldrig. 8) Og glem ikke en allround-creme. Eight Hour Creme ligger sikkert allerede i din toilettaske, og lad den endelig ligge. Den kan bruges til alt lige fra tørre læber og kinder eller for meget sol til kedelige neglebånd og myggestik. Foretrækker du en økologisk version, så kig hos Balm Balm. Rigtig god fornøjelse! Og til alle jer, der ikke skal sove i telt de næste par dage, er der i morgen mulighed for at vinde ikke mindre end 10 sæt af Helena Rubinsteins nye Fatal Blacks mascara OG bronze-eyeliner. Du har måske lagt mærke til det hvislende banner her på skønhedsbloggen.

4 Kommentarer

  • Svar
    Cecilie - modeverden.dk
    3. juli 2011 kl. 22:27

    Tak for en god blog, og tips og historier!
    På modeverden.dk er der også lidt skønhedstips fra holywood stjerner lige nu og en artikel om Kate Bosworths stil… Take a look.. 🙂

  • Svar
    Susanne Hollenbo
    21. juli 2011 kl. 09:09

    Må bare give dig ret´:) Alt for få passer på deres hud. Især når det kommer til solen,som er hudens så hård ved huden. Pas på den,så du ikke ligner en elefant når du er plus 30 år 🙂
    Mvh. Susanne Hollenbo

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    21. juli 2011 kl. 22:40

    Kære Susanne,

    Tak for din kommentar. Det er altid dejligt, når nogen giver én ret;) Og ja, eksperter hævder, at solens stråler er skyld i op til 80% af vores rynker, så det er bare med at sørge for en god solfaktor. Husk også de små ‘solbadninger’ som turen på café med veninderne, cykelturen til jobbet eller søndagsgåturen langs vandet. De tæller mindst lige så meget som en dag på stranden.

    Rigtig god sommer, Charlotte

  • Svar
    Susanne Hollenbo
    26. juli 2011 kl. 06:48

    Hej Charlotte 🙂 Det var så lidt:) Var jo helt enig – Desværre finder mange først ud af det med solen,når de ligner en elefant,fordi det er Så vigtig og være brun året rundt 🙁 Hvilket jo ikke er naturligt,for vores sarte hud her i DK… Mange tror livet stopper ved de 30år og det gør det jo langt fra 🙂 Tak og dejlig sommer til dig 🙂
    Mvh. Susanne Hollenbo

Efterlad en kommentar