I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Shu who?

Jeg har fået en sød mail i kølvandet på indlægget om Shu Uemura i går. Spørgsmålet lød: Hvem er egentlig Shu Uemura? Og det var pakket ind i både ‘Kære Charlotte’ og ‘jeg har skrevet det i en mail, fordi det måske var pinligt at spørge offentligt i en kommentar’. Jeg vil starte med at slå én ting fast. Intet er pinligt at spørge om i en kommentar. Jeg elsker jeres kommentarer, så fyr løs. Virkelig! Og det er slet ikke pinligt at spørge om Shu Uemura, for selv om han er verdenskendt i Japan, så er der stadig en del herhjemme, der slår krøller på tungen, når de skal udtale hans navn. Manden bag er fantastisk. Eller var, for han døde  i 2007, 79 år gammel. Han startede som makeupartist, drog til Hollywood og var så heldig at være stand-in på My Geisha, fordi den makeupansvarlige pludselig blev syg. Han fik fantastisk ros for sit arbejde med at forvandle Shirley MacLaine til en japansk geisha og så var hans lykke gjort blandt Hollywoods ypperste. Han lancerede sin berømte renseolie, der stadig er kult blandt kendere, i 1960, og siden fulgte makeup, hudpleje, hårpleje og vippekollektioner. Og børster og pensler, ej at forglemme, herunder den berømte øjenvippebukker, som endda er nævnt i filmen The Devil Wears Prada. Voila!

6 Kommentarer

  • Svar
    Stine
    4. august 2013 kl. 18:39

    Hvor køber man den øjenvippe bukker?

  • Svar
    Googleren
    4. august 2013 kl. 21:04

    Og er den så meget bedre end alle de andre. Altså øjenvippebukkeren.

  • Svar
    BV
    4. august 2013 kl. 23:13

    Men hvornår kommer Shu dog nogensinde på hylderne i DK? Når jeg spørger i Sephora, aner de ikke, hvad jeg snakker om. SKANDALE 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    5. august 2013 kl. 10:35

    Hej Stine,

    Den fås desværre ikke i butikkerne herhjemme, men du kan finde den (og et par andre Shu Uemura tools) i denne danske webshop: http://untoldsecretz.com/collections/shu-uemura-tools

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    5. august 2013 kl. 10:37

    Hej Googleren,

    Det er jo altid en smagssag. Men jeg har prøvet mange øjenvippebukkere, og vender altid tilbage til denne. Det er også den, du finder i makeupartisternes kufferter.

    Lad endelig høre, hvad du synes, hvis du kaster dig ud i den.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    5. august 2013 kl. 10:40

    Kære BV,

    Ja, det er et godt spørgsmål. Du kan jo heldigvis finde alle hårprodukterne herhjemme (OG deres fantastiske japanske hårceremoni, som er en af mine favoritter) hos udvalgte frisører. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 4324 6020. Det er telefonnummeret til L’Oréal, der i dag står bag Shu Uemura, og tro mig, jeg punker dem jævnligt for at tage resten af sortimentet ind.

    Det skal nok komme, og jeg lover at være den første til at skrive det her på skønhedsbloggen, når det sker.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar