I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Sexede øjne

De såkaldte smoky eyes er stadig den mest sexede og moderne øjenmakeup, du kan iføre dig til sæsonens fester. Synes du at det er svært? Du kan rode med firfarvede øjenskygger og sirlig eyeliner. Eller du kan vælge den lette, og absolut ikke mindre sexede måde: Kom lidt vaseline eller Eight Hour Cream på fingeren. Tegn ovenpå med en sort eyelinerblyant eller gråsort øjenskygge, og tvær det så på øjet. Husk masser af sort mascara, og du har smoky eyes anno 2010.
Faktisk er metoden inspireret af ingen ringere end 1930’ernes Hollywood-stjerne Marlene Dietrich, der tog ‘smoky eyes’ helt bogstaveligt. Hun stak en korkprop ind i et stearinlys og brugte soden til at skabe den karakteristiske sorte øjenmakeup. Det kan dog ikke anbefales at gøre efter.

Ingen Kommentarer

  • Svar
    Dorte Lytje
    22. november 2010 kl. 12:57

    Håber aldrig Smokey Eyes går af mode! Og med din reminder på, at Marlene Dietrich jo faktisk brugte lignedne metode allerede dengang…så er der jo håb forude!
    Sjov lille historie med Marlene Dietrich. Tusind tak for den!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    23. november 2010 kl. 22:22

    Kære Dorte,

    Mange tak for din hilsen, og dejligt at du deler min forkærlighed for de gode, gamle historier! Jeg lover, at der kommer flere af slagsen løbende her på skønhedsbloggen, og min skønhedsbog er også godt fyldt med dem.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Josefine Hess
    24. november 2010 kl. 18:28

    Hej Charlotte!

    Tak for en skøn, inspirerende blog, som jeg følger fast.
    Jeg har selv prøvet at lave vaselineudgaven af de smokey eyes. Det så super flot og sexet ud, men jeg oplevede at det tværede en del ud i løbet af aftenen! Ærgerligt, for jeg synes ellers det er svært at få det helt gennemsorte wet-look som vaselinen skaber. Har du nogle tips til hvordan dette undgåes?

    XX

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    25. november 2010 kl. 08:42

    Kære Josephine,

    Tak for din søde hilsen! Det gode ved vaselineudgaven er jo, at den gerne må tvære, men det skal selvfølgelig ikke løbe ud. Du kan evt. skifte vaselinen ud med en såkaldt balm – fx Eight Hour eller Balm Balm – der er lidt mindre fedtede, men stadig giver looket. Et tip er også at børste lidt pudder på øjenlåget, inden du kommer vaseline og farve på. Det fikserer lidt.

    Andre gode tips tæller at bruge en eyegloss i stedet for vaseline og eyeliner. MAC har en god gloss, der holder, eller du kan vælge at bruge grå eller sort pigment sammen med vaselinen. Pigmentet, som fås blandt andet hos Gosh og MAC, er også med til at fiksere lidt .

    Jeg håber, at det kan hjælpe dig.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar