Der er fyldt med dem langs stranden ved mit sommerhus og det er lige nu, de skal plukkes og enten tørres til te og tørret hyben eller til marmelade. Nogle bruger dem sågar til vin. Og så er de selvfølgelig eminente til huden.
Faktisk er rosehip – eller hybenkerne på dansk – et af de mest googlede skønhedsord overhovedet.
Det blev det efter den australske Victoria’s Secret-topmodel Miranda Kerr afslørede, at hun altid bruger det om natten. Hun er berømt for sin fantastiske glød og det smukke genskin, som i mine øjne, kendetegner en sund hud. Mange flere fik øjnene op for den potente ingrediens, der er særligt rig på antioxidanter som vitamin A og vitamin C, der både giver glød og mindsker linjer.
Og så er c-vitaminet rigtig godt at inkludere i sin hudpleje her i eftersommeren, hvor solen alt andet lige har gjort sin indtog i huden.
Der er rosehip i alle vores ansigtsolier.
I Vintner’s Daughter Serum, Amly Day Light Oil og – naturligvis – i Balm Balms Little Miracle Rosehip Serum, der er en af vores absolutte bestsellers. Det forstår jeg godt. Den giver fugt, næring og glød, er 100% økologisk og i et prisleje hvor alle kan være med.
Den kan både bruges som dit bærende plejeprodukt eller tilføjet din øvrige rutine, enten direkte på huden eller iblandet dit serum eller din creme.
Vil du prøve?
Vi forærer dig en travelsize af Balm Balms Little Miracle Rosehip Serum med alle ordrer over 600 kr. i dag søndag. Den bliver automatisk og synligt lagt i din kurv, så længe lager haves.
Ingen Kommentarer