Hele 6 af vores (yndlings)produkter er med blandt fineste Anne Mette Kirks skønhedsfavoritter i Costume i denne måned. Det synes vi absolut er værd at dele. Og så er det jo også rart at høre hvad andre end vi siger om produkterne og hvorfor de falder i smag. Så her kommer fluks Anne Mettes anbefalinger.
- Om Vintner’s Daughter – “Active Botanical Serum fra Vintner’s Daughter er lige så god, som den er dyr, og den holder utroligt længe. Det er det vildeste luksusprodukt, og jeg kan næsten glæde mig til at tage den på om morgenen. Med den på behøver jeg nærmest ikke mere fugt, og foundation er heller ikke nødvendig”
- Om vores sæbebarer – “Jeg kan godt lide tanken om, at vi ikke bruger så meget emballage, og derfor er jeg skiftet over til en shampoo-bar fra mærket Stop The Water While Using Me, som er 100 procent økologisk. Man skummer shampooen op ligesom en sæbebar, og vasker derefter håret som normalt. Først var jeg skeptisk, men den fungerer godt til mit fine skandinaviske hår”
- Om Amly Cleansing Balm – “Jeg er blevet glad for at bruge en rensebalm fra Amly til at vaske ansigtet med, fordi skummende rens bare ikke duer til min tørre hud. Med balmen bliver min hud helt ren, men føles dejligt blød bagefter”
- Om Kure Bazaars nye neglebalms – “Jeg elsker pink, rosa eller rød neglelak, hvis bare man har lidt negleolie på. Min favoritolie er fra Kure Bazaar. Den dufter skønt af ingefær og kan også smøres på læber og kindben”
- Om vores egen parfume – “Jeg er ikke så vild med at dufte af alt for meget, men jeg elsker duften af I Love My Garden fra Charlotte Torpegaard, fordi den er lavet på noter, man finder i Kongens Have, som jeg selv bor ret tæt på. Jeg bliver i virkelig godt humør af den og bliver tit stoppet af folk, som spørger, hvad det er for en duft, jeg har på”
- Om vores rosenmist – “Ansigtsmisten fra Balm Balm opfrisker og fugter og dufter dejligt – og så har den en fast plads i min taske”
Ingen Kommentarer