I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Scrubs og grønne tanker

Jeg har spenderet to dage på Rungstedgaard i Nordsjælland i selskab med Origins og masser af grønne input. Jeg kan stadig huske, da Origins blev lanceret i starten af 1990’erne, som det første grønne luksusmærke, og jeg faldt pladask for konceptet med naturlige ingredienser i smukke flasker, recycling og dufte (og for den fine bog Trees, som de solgte på deres stand dengang, og som jeg stadig tager frem engang i mellem). Jeg elskede deres særlige skrubbecreme til kroppen, der kom i en yderst upraktisk glaskrukke (og desværre ikke fås længere) og en af mine favorit-øjencremer til trætte øjne kommer også fra dem (find den her). Under opholdet blev jeg lokket til at prøve en anden skrubbecreme – med ris – som jeg fortæller lidt mere om i næste indlæg. Jeg indrømmer det, jeg har en særlig hang til skrubbecremer.

Husk også at klikke dig ind på skønhedsjulekalenderen i dag. Bag lågen gemmer sig en lak, der holder i 14 dage uden at få en ridse. Vitterlig! Uanset hvor meget du kradser, river og flår. Klik dig ind lige her og via mobil er det linket her, du skal benytte. Er du ikke interesseret i selve julekalenderen, men gerne stadig vil have alle de tips, der ligger under lågerne, så klikker du bare her, hvor vi dagligt opdaterer nederst.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar