I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Schiaparelli chic

Trompe L’Oeil hedder det, når øjet bliver snydt til at se noget andet end det, der er. Yndlingsmotiverne lige nu er hænder, der kærtegner din skulder. Taljer, der synes åleslanke, og pink, masser af pink.
Surrealismen er tilbage i modebilledet i stor stil – fra Dolce & Gabbana til Catherine Malandrino – inspireret af ingen ringere end surrealismens modedronning Elsa Schiaparelli. Eller Schiap, som hun blev kaldt af venner som Salvador Dali, Man Ray og Jean Cocteau.
Hun er mest berømt for sin hummerkjole, sin hat formet som en sko, og ikke mindst for parfumen Shocking, der forestillede en kvindetorso – Mae Wests – og er forløberen for Jean Paul Gaultiers Classique.
Jeg kan bruge timer i hendes univers.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar