Det er ikke kun Sephora, der kommer på dansk jord. Forleden åbnede Lanvin butik på Strøget i København, og har du ikke sat penge af til de fantastiske rober, så er Lanvin-parfumerne absolut heller ikke at kimse af. Mine egne favoritter tæller et par af de helt gamle som Arpège, en legendarisk parfume lanceret i 1927 som husets første, og med parfumørens hustru og datter på vej til bal som motiv på flakonen (i øvrigt et tema Lanvins designer Alber Elbaz siden tog op med skitser af Jean Lanvin og hendes datter Margaret i smukke lilla kjoler), og Scandal, der blev blev lanceret i 1931 og er helt i tråd med de cypres-dufte (endda med lædernote i stil med Bottega Venetas duft – læs mere her), der er så populære på markedet lige nu.
Læs også Lovely Lanvin
Foto: Lanvin
Ingen Kommentarer