I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Savner du et kram? Vi har det på flaske

Jo, den er god nok. Vi har netop sat kram på menuen her hos os i skønhedspavillonen. Ikke sådan at vi opfordrer til civil ulydighed og uddeler fysiske kram, nej, vi tilbyder dem på flaske. Det kan lyde overfladisk, måske endda lidt skørt, men hånden på hjertet, så tror jeg at det er dét, der har fået mig nogenlunde fornuftigt gennem den sidste halvanden måned.

Og så er der faktisk også ræson i det. For udover at selve følelsen af berøring, når du bruger nogle minutter på at massere produkterne ind i huden, kan have en gavnlig virkning på krop og sjæl, så har visse dufte vist sig at forstærke denne følelse (og oh, hvilke dufte, forestil dig den fineste blanding af sanselig ylang ylang, en snert af sort peber, et touch af sød mandarin og et twist af syrlig yuzy).

Når vi krammer nogen, vi holder af, udløses hormonet oxytocin, som du måske især kender ifm. fødsler og amning, som det ofte forbindes med. Det kan også udløses når vi klapper et kæledyr (jo, der er virkelig mange der har anskaffet sig et kæledyr i den seneste tid – jeg overvejer også kraftigt at købe en kat til min søn) eller på anden måde har tæt, positiv kontakt. Oxytocin har, foruden følelsen af glæde, også en beroligende virkning på kroppen som mange kan savne lige nu, hvor vi ikke har samme fysiske kontakt som vi plejer. Hudsult kalder eksperter det og det går langt dybere end selve berøringen.

Måske er det derfor, at mange strømmer tilbage på briksen lige nu, hvor kosmetologer og spaer er åbnet igen. Trods afstandstagen, værnemasker og diverse foranstaltninger tager vi, hvad vi lovligt må, få for at rette lidt op på ubalancerne.

Selv holder jeg mig kørende med disse fine kropsprodukter som er blevet mit lille daglige oxytocin-ritual.

Produkterne hedder endda ‘Hug’.

Jeg anede ikke hvor sigende det skulle blive, da jeg første gang – for et par måneder siden – kastede mig over dem for at teste.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...