I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Sæt denne på, mens du læser! (vi taler god energi)

Inden du læser videre, så klik lige her<< og lyt så til musikken, mens du fortsætter indlægget. Sangerinden er den unge, hypede engelske singer-songwriter Izzy Bizu, der er kommet på alles læber med nummeret White Tiger, som du hører nu. Jeg blev præsenteret for det til en særlig event i Paris for nylig og har hørt det utallige gange siden, fordi det gør mig i godt humør og giver mig energi, hvad der må hævdes at være lidt af en mangelvare i mit ofte temmeligt hektiske liv. Jeg er ikke den eneste, der lever lidt hurtigt og med vel rigeligt om ørene. En international undersøgelse om såkaldt ‘urban fatigue’ (altså hverdagstræthed) foretaget i november/december sidste år blandt 3000 kvinder viser, at 40% af kvinderne ville ønske at deres (vågne) dag kunne forlænges til 11-24 timer, og 44% føler sig trætte mindst én gang om dagen. Så er der 43%, der konstant føler, at de har glemt et eller andet vigtigt, og 1 ud af 5, der bogstaveligt talt falder i søvn et eller andet (upassende) sted i løbet af dagen. Det giver sig også til kende udenpå. 58% føler, at de ser langt mere trætte ud end godt er, og stress får 1 ud af 5 kvinders hud til at slå ud. Der er sågar én, der hævder, at ‘udhvilede individer enten er teenagere, babyer eller forkælede kæledyr’. Er det noget, du kender til? Så lyt til nummeret igen og få lidt energi i kroppen. Og når du klikker ind næste gang, så byder jeg ind med opskriften på, hvordan du får den – energien – tilbage i huden (og ja, det er dét, der blandt andet inkluderer gojibær, fransk melisse og en særlig ny hudplejekategori, som du kan få stor glæde af at kende til. Oven i købet kan du være heldig at få den lige lukt ind ad døren).

4 Kommentarer

  • Svar
    Tina J
    16. maj 2016 kl. 22:11

    Åh, ja ville også ønske døgnet havde flere timer! Klikker bestemt ind næste gang, så jeg ikke går glip af guldkornene ( er træt af at se træt ud )

  • Svar
    HeLene
    16. maj 2016 kl. 23:06

    Ja, jeg kender det godt, og man tror det jo knap, man tror man skal have weekend fri men så har man om muligt endnu mere travlt med alt man skal nå?? Hmmmm…

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    17. maj 2016 kl. 09:52

    Ja, for søren, klik endelig løs, Tina – jeg er ikke sikker på, at jeg kan hjælpe dig med at få flere timer i døgnet, men jeg kan helt sikkert hjælpe dig med at ligne én, der har ‘all the time in the world’;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    17. maj 2016 kl. 09:53

    Ja, HeLene, hvad er det for noget med de weekender. Jeg ender også med at have alt for travlt. Måske handler det blot om, at vi ikke kan stoppe, når vi først er oppe i gear …;)

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...