I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Sådan så 2014 ud i toppen

Intet 2014 uden at runde håret. Og nej, der er ikke én frisure, én farve, én stil, der præger året (selv om ombre var en meget udbredt toning og hårpleje fik et helt nyt fokus), men én tendens tegnede sig dog alligevel. For efter flere år med blowdrys – fra drybars til hjemmetips – fik det fønnede hår stærk konkurrence af de langt mere naturlige, ja nærmest lidt uglede, lokker. Tendensen kom i kølvandet på 2014’s store fokus på franske kvinder og deres stil, hvor franske stilikoner som Caroline de Maigret stod frem og fortalte, hvordan hun – og andre franske kvinder – opnår deres eftertragtede frisure. De vasker det om aftenen, sover på det og lader det tørre over natten. Voila. I øvrigt klipper de også selv deres hår (“selvfølgelig kender vi berømte hårartister, men det er som venner, ikke som vores frisør”, lyder det i de Maigrets bestseller How to be Parisian wherever you are). Dét med at klippe håret selv var i øvrigt også en af 2015’s hårtrends, da jeg for nylig fik dem præsenteret af Wella i Monaco.

4 Kommentarer

  • Svar
    lene
    15. januar 2015 kl. 16:30

    Jeg har længe klippet mit eget hår! Det er virkelig praktisk, og mange frisører har slet ikke tjek på langt hår. De vil bare klippe det af!

  • Svar
    Carina C
    15. januar 2015 kl. 18:58

    Jeg er blevet vild med denne samling af 2014 trends! Den rammer plet, og lever 100% til de forventninger, jeg havde, da du nævnte, du ville skrive om trends fra året der gik! 😀

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    15. januar 2015 kl. 22:54

    Hej Lene,

    Jeg kan varmt anbefale Joekim hos Oops i København til langt hår, hvis du på noget tidspunkt skulle få lyst til at frekventere en frisør. Jeg har skrevet lidt om ham tidligere her: https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/fra-kort-til-langt/2012/05/

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    15. januar 2015 kl. 22:55

    Kære Carina,

    Hvor er jeg glad for din hilsen. Dejligt det falder i smag;)

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...