I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Backstage

Sådan laver du det smukke fald i håret

Backstage til Stine Goyas show i sidste uge fangede jeg Key Hair Stylist Mette Thorsen, der stod bag modellernes lette lokker. For hvordan får selv håret til at falde så fint over ansigtet (ikke mindst når man, som jeg, har hvirvler, der har deres helt eget liv)?

Tricket ligger, ifølge Mette, allerede i føntørringen, hvor du skal føntørre håret helt frem over øjnene, og ikke forsøge at få faldet frem allerede her.

Brug en børste til at rede håret frem og kør føntørrernæbet langsomt over håret fra nakken og fremefter. Når håret er helt tørt, kan du lave en dyb sideskilning og rede det lidt til siden, så faldet bliver som du ønsker.

Det er faktisk slet ikke så svært, og så er det virkelig pænt.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar