I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Sådan kom hun til tops

 
Selv beskriver hun sit karriereforløb som en række af tilfældigheder. På et tidspunkt optrådte hendes datter Julia som model i en barnereklame. Fotografen var Mario Testino, og han og Carine klikkede med det samme og begyndte at arbejde sammen som et team. En fyr ved navn Tom Ford kimede dem ned for at få dem til at arbejde med sig på hans første kollektion for Gucci. Dengang var Gucci gammeldags og støvet, men da han havde ringet ti gange, lod de ham komme forbi – ”og han var så smuk og så charmerende, at vi sagde ok. Ikke på grund af tøjet, men på grund af ham,” har Carine efterfølgende fortalt. Hun arbejdede som konsulent for designeren Tom Ford hos Gucci og Yves Saint Laurent gennem seks år. Og hun blev Fords muse. Han holdt øje med, hvordan hun krydsede benene, hvordan hun sad og hvordan hun satte sit tøj, og sammen skabte de, hvad der i dag betragtes som to af verdens mest prestigefulde modebrands. I 2001 blev hun kontaktet af Vogue Paris omkring stillingen som chefredaktør, en stilling, hun udfyldte med bravour frem til dette forår, hvor hun valgte at gå freelance igen. Og altså nu udgiver den fantastiske bog, som jeg har skrevet om nedenfor. 
 
 
Foto: Irreverent fra Style.com

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar