Jeg skal ikke stille mig til dommer for, hvor meget sukker I indtager (hey, jeg afskriver ikke selv en Summerbird-flødebolle eller en kvalitets-hindbærsnitte, hvis den kommer forbi min næse på en god dag).
Men kunne du godt tænke dig at skrue lidt ned for sukkeret (det er jo ingen hemmelighed, at for meget af slagsen påvirker både din krop og din hud), så er her et par velsmagende tips til at mindske sukkerindtaget:
) Hvis du har svært ved at drikke kaffe uden sukker, så prøv at tilføje andre smagsvarianter som lidt kardemomme, kanel eller ingefær. Disse ting smager faktisk godt i kaffe og prøv også med lakridspulver. Det gælder selvfølgelig også andre ting end kaffe, og fx kan en chai latte med disse krydderier være en kærkommen eftermiddags-sweetener
2) Brug stevia i stedet for sukker. Bladene fra den lille grønne, og meget søde, plante kan bruges til både bagning, madlavning og i teen. Du kan sågar have én stående hjemme i køkkenet og plukke direkte, når du har brug for lidt sødt
3) Spiser du fermenterede madvarer jævnligt, så kan det nedsætte din sukkertrang, da fermenterede madvarer giver balance og nedsætter den Candida-svamp, som vi allesammen har i systemet og som typisk giver disse sukkercravings. Den skal helst ikke skal tage overhånd.
4) Vores MCT-olie nedsætter faktisk også sukkertrangen gevaldigt samtidig med, at den styrker fordøjelsen, så det er win-win. Eller win-win-win, for det er også ren brainfood, altså føde til din hjerne.
5) Har du en sød tand, så skift dine sædvanlige snacks ud med vores chakra-chokolader, som mætter både dig og den søde tand uden at skyde blodsukkeret i vejret. De er sødet med dadler og har derudover de bedste smage. Én er faktisk rigeligt.
4 Kommentarer
Karin V S
14. april 2016 kl. 10:41Kære Charlotte 🙂
Tak for de gode råd! Tror jeg vil prøve at have en stevia plante i køkkenet.
Noget andet der også virker sukkertrangs-dæmpende er æblecider eddike, men det skal være den udgave med ‘mother’. I ‘mother’ sidder nemlig alle de gode bakterier og andet interessant stof vores anden hjerne, tarmsystemet, skriger efter. Og når det er tilfreds, daler trangen til sukker!
Knus Karin
Mia
15. april 2016 kl. 10:46Hypnose mod sukkertrang kan klart anbefales. Jeg har en CD jeg jævnligt hører og det tager den værste trang :o)
Charlotte Torpegaard
17. april 2016 kl. 20:12Ja, de er ret fine, Stevia-planterne. Jo mere, du bruger af den, jo bedre vokser den. Husk blot, at bladene er virkelig søde, så du skal kun bruge en lille smule. Prøv dig forsigtigt frem i starten. Og tak for tip med æblecidereddike – jeg tror aldrig, at jeg har hørt om ‘mother æblecidereddike’ før. Det vil jeg tjekke ud;)
Charlotte Torpegaard
17. april 2016 kl. 20:13Tak for din hilsen, Mia, og det lyder spændende. En anti-sukker-CD, det bliver Coca Cola, Nutella og Marabou ikke glade for;)