Alt kommer tilsyneladende i par i øjeblikket. For når det kommer til vipperne, så anbefaler Mina Ingerslev også at bruge to mascaraer, hvis du virkelig vil give den en ordentlig omgang – og hvem vil ikke det, når det handler om øjenvipper og julefester (se også Minas tip til fyldige læber nedenfor). Sådan gør du: Zigzag først frem og tilbage på de øverste vipper med en volumenmascara. Når du har fået rigtig meget mascara på vipperne, lægger du et spejl i skødet, og tager fat i længdemascaraen. Det er vigtigt, at spejlet ligger i skødet, fordi du hermed får den helt rigtige hældning på børsten, når du kigger i det. På den måde kan du lave en flot bue opad. Gentag herefter et par gange med både volumen- og længdemascaraen, til du har fået det ønskede resultat. De fleste af os har et utal af mascaraer liggende hjemme i skuffen, som passende kan bruges i denne sammenhæng, og ellers er Minas mascarafavoritter til dette formål 2000 Calorie Mascara til volumen og Lash Extension Effect Mascara til længde, begge fra Max Factor. Dem har vi selvfølgelig også med i popup-shoppen, og du finder dem lige her og her. Og så kan du i øvrigt finde Mina rundt omkring i landet, hvis du vil have flere af hendes brugbare tips. På www.makeuplab.dk kan du læse, hvor hun kommer næste gang.
Foto: Backstage
Ingen Kommentarer