Vores (ultra)populære Kenzan-børste har fået en del medieomtale her de sidste uger og mange nye fans. Til alle jer, der har spurgt om de bedste måder at bruge den på, vil jeg fluks dele mine egne favoritter her.
Kenzan-børsten er yderst behagelig og afslappet måde at mindske spændinger i hovedbunden, men også i nakke og på skuldre. Samtidig er det en virkelig mild og effektiv metode til at få hovedbunden i balance, fordi den mindsker ophobning af stylingprodukter og døde hudceller i hovedbunden, og skaber god cirkulation. Rigtig mange døjer med kløe, tørhed og andet i hovedbunden, fordi vi er blevet tudet ørene fulde de seneste år om at tørshampoo kan reducere behovet for hårvask, hvis vi blot kommer det i hårrødderne.
En af mine egne favoritmåder at bruge Kenzan-børsten er til at skumme min shampoo op med børsten under bruseren. Husk altid at bruge en sulfatfri shampoo (denne er det bedste match til Kenzan-børsten) og bruge et par minutter til at massere hovedbunden med cirkelbevægelser. Det giver samme følelse som når du har været hos frisøren.
I tørt hår bruger jeg gerne lidt længere tid (det er svært at lade være med den beroligende følelse det giver) og ligesom med min Gua Sha og ansigtsrulle sørger jeg for altid at have det liggende ved hånden, så det er let at bruge fx når du alligevel ser Netflix, nyheder eller laver noget helt tredje. Har du tendens til at fælde meget eller synes at dit hår bliver en smule tyndt visse steder på hovedet, så stimulerer Kenzan-massagen samtidig hårvækst og hårkvalitet.
Har du en stresset dag, tendens til hovedpine eller svært ved at sove, er Kenzan-børsten din bedste ven. Meget ofte sætter ting sig som spændinger i hovedbunden (ofte steder du ikke anede at du spænder) som Kenzan-massagen løsner op for. Gør du det inden sengetid, kan du også mindske de spændinger, mange af os har, når vi sover.
Find de 6 måder du kan bruge din Kenzan-børste på her<< (og så har jeg netop set en anbefaling på en 7. måde – den tester jeg fluks og vender tilbage til)
Ingen Kommentarer