Nedfaldet tag eller ej, så landede Slim Cera Plus+ endelig hos os. Hurra. Og jeg kan kun anbefale dig at holde dig til, hvis du har drømt om at få ansigtet i den, for over halvdelen af de ruller vi netop har fået er allerede på vej ud til kunder (måske dig) der har ventet med tålmodighed de sidste par måneder.
Man må sige at den er landet på et godt tidspunkt, hvor vi allesammen hænger lidt med hovedet. For det er præcis dét den kan, denne japanske kult-ansigtsrulle der er hypet vidt og bredt i alt fra Vogue til fransk Elle – stramme lidt op på det hele.
Den kan bruges i hele ansigtet (og på kroppen i øvrigt), men jeg bruger den mest på kæbelinje, hals og dekolleté. Du ved, der hvor det let kan hænge lidt mere end godt er når man ikke er en vårhare længere. Og faktisk gør den arbejdet så godt at jeg – efter at have brugt den kun et par måneder – blev spurgt om jeg havde fået Ultheraphy som er en lidt hårdhændet behandling med ultralyd af kæbelinje og underansigt (og nej, den har jeg ikke fået, jeg har bare rullet med den japanske rulle). Alt ved denne er helt naturligt.
Slim Cera Plus+ er Japans mest populære ansigtsrulle. Den er den især fordi den mindsker porer, ensarter huden og strammer op, mens den masserer ansigtet. Ansigtsrullen er lavet af plantefibre fra ginseng og har et lille solpanel med krystaller fra tourmalin, quartz og forskellige mineraler, der stimulerer huden og har samme effekt som micro-current (som du måske kender fra ansigtsbehandlinger og hjemmeremedier med lav strøm som er meget omtalt i øjeblikket. Denne klarer det dog uden strøm, hvad der i mine øjne er langt at foretrække).
Den er dyrere end almindelige ansigtsruller. Men så meget billigere og mere human end de behandlinger der ellers bliver tilbudt derude til opstramning. Hvor effektiv den er kom sågar bag på mig.
Ingen Kommentarer