Jaaa, endelig blev det 1. søndag i advent og du må åbne den første gave i adventsboksen (for du har vel ikke allerede kastet dig over hele boksen det øjeblik den landede på din matrikel, vel). Den lod vente lidt på sig, den 1. adventssøndag, der ligger senere i år end den plejer.
Adventsboksen er vores højdepunkt i en hektisk tid og har du det blot en smule som os, så kender du alt til en julemåned, der starter med gode intentioner og ender i hast med alt, hvad dertil hører af gaveindkøb, planlægning, juleklip, småkagebagning, arbejdspres og tid, der løber alt for hurtigt. I år er tiden for mange af os ekstra sårbar og stressende.
Det er her adventsboksen kommer ind.
Den handler selvfølgelig om skønhedsprodukter, men allermest handler det om at forære sig selv en lille rolig stund for at finde balancen – på den virkelig behagelige måde. Tænk duft, smag, varme, blødhed, glød, ro og velvære.
Først og fremmest skal du finde et sted, du kan lide at være, om det er badeværelset, stuen, dit soveværelse eller et helt fjerde sted, hvor der er ro, fred, varme og plads til at tage en halv time ud. Derefter skal du blot klikke på den særlige adventsplayliste, vi har lavet på Spotify (søg på I LOVE BEAUTY 1. adventssøndag), så du kommer i rette stemning.
Og så hjælper videoen dig godt i gang herfra. Den tilgår du via youtube på vores kanal lige her.
Rigtig god fornøjelse – og tillykke til dig, fordi du tager dig denne tid til dig selv.
Ingen Kommentarer