Endelig! Den har været udsolgt længe. Først fordi den var, ja udsolgt, og så kom Corona og med den nedlukningen af Italien, hvor Kjær Weis’ produktion ligger. Men nu lysner det, både generelt og for denne fine sag, som rigtig mange af jer har stået på venteliste for at få.
Den er nemlig eminent til brynene, hvor den giver det fineste naturlige resultat (det er også det trick rigtig mange makeupartister bruger) og så er det Gwyneth Paltrows favorit, som hun bruger når hun skal på den røde løber eller på et podie, og ikke er helt så udhvilet som hun kunne ønske (well, har vi det ikke sådan allesammen med jævne mellemrum).
Navnet er Grace.
Ikke som i bordbøn, selv om det måske også kunne hjælpe, men som i denne øjenskygge, som Gwyneth hævder giver strålende øjne og er, som hun siger, superklædelig.
Vi er helt enige, og rigtig mange af jer med os. Nu behøver I ikke at vente længere.
Ingen Kommentarer