Alle studier viser, at vi her post-corona er blevet langt mere bevidst om, hvor vi lægger vores penge – og vores vaner – når det kommer til at passe på klima og klode. Vi har af gode grunde fløjet langt mindre og mange har været hjemme i længere perioder og sparet på biler og transport. Vi er opmærksomme på madspild (hjemme hos os er der en ret, der hedder ‘Rester’ og det er faktisk en af de bedste, for det er nærmest som en slags tapas, hvor man kan vælge dét ud, man har lyst til blandt mange små resteretter fra ugen) og sorterer affald.
Selv vores skønhedsvaner, der ellers var præget af knitrende cellofan, krummelyrer og ingredienser fra de højeste og mest utilgængelige bjergtinder i verden, har fået en grøn overhaling. Unødig emballage er skåret fra, vi bruger shampoobarer skabt uden vand, slukker for bruseren mens vi skummer kroppen ind og kigger efter clean beauty som aldrig før.
Ét sted, vi dog kunne blive så meget bedre, er alle de vatrondeller (kemisk blegede og på ingen måde bæredygtige), vi dagligt bruger og smider ud. Mange er gået over til de økologiske muslinklude, som også var vores bedstemors rutine (det bedste tip til rosenglød i øvrigt), og langsomt har vi fået øjnene op for genbrugelige renserondeller (må vi varmt og ublu anbefale vores egne her).
Men der er et hack, som afholder mange fra at kaste sig fuldt over det. Genbrugelige renserondeller bliver alt andet lige en smule nussede at se på, også selv om de er fuldt rene ved anbefalet vask, når du bruger dem til læbestift, mascara og farvet makeup. Det gør en engangsvatrondel også, men den smider du ud og tænker ikke videre over det.
Here is the deal:
Når du synes, at dine genbrugelige renserondeller lige trænger til en ekstra rengøring, så kommer du dem (og gerne også dine muslinklude) i en gryde med vand blandet med et par teskefulde natron. Bring dem til kogepunktet og lad dem ligge i vandet inden du skyller dem og hænger til tørre. Det gør dem helt rene og fine igen – og der er ikke længere nogen undskyldning for de dér blegede, syntetiske engangsvatrondeller (undtagen til neglelakfjerner – dér har vi stadig ikke fundet en bedre løsning. Endnu).
Ingen Kommentarer