I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
ILOVEBEAUTYboksen

Så gik der boks i den! (og hvorfor jeg ikke kan lave flere bokse her og nu)

Allerførst vil jeg sende jer alle et kæmpe tak for tilliden. For skal jeg være helt ærlig var jeg faktisk lidt spændt på at sende en ILOVEBEAUTYboks ud i verden uden at afsløre hverken indhold eller mærker, og at det skulle vise sig at blive den hurtigst-sælgende beautyboks overhovedet, kom fuldstændig bag på mig. Lidt under 45 minutter tog det før de 100 bokse var revet af hylderne, og det er jo noget nær fantastisk at have lavet noget, som bliver taget så smukt imod. Mindre fantastisk er det selvfølgelig for alle jer, der dårligt når at blinke før de er væk og jeg har fået flere kommentarer om, hvorfor jeg ikke laver nogle flere. Det er ikke sådan, at tanken ikke har strejfet mig. Men så bliver det en anden business. Lige nu er ILOVEBEAUTYboksene mit hjertebarn som jeg pusler om, fordi det er et antal, som vi kan håndtere selv. Hvert produkt er valgt med den ypperste omhu og hver boks er pakket med kærlighed og en personlig hilsen. Men det er også et stort arbejde at lave disse bokse, og skulle jeg sætte antallet op til 200 eller endnu flere, ville det kræve en helt anden, og mere upersonlig, håndtering. Derudover ville det være sværere at få fingre i den kvalitet af produkter, som I får i mine beautybokse og jeg er ikke interesseret i at lægge en Nivea-badegelé (no offense, Nivea) eller en proteinbar fra Nupo (igen no offense, Nupo) i mine bokse. Det kan I finde andre steder. Samtidig vil jeg selvfølgelig gerne kunne tilbyde beautyboksene til flere af jer, der gerne vil have dem. Så dette indlæg er blot for at sige, at jeg har det i tankerne. Det er ikke sikkert, at det bliver anderledes, men jeg hører meget gerne jeres mening, forslag og idéer. Skriv endelig løs i kommentarerne nedenfor (og blot for en ordens skyld vil jeg lige nævne, at der kommer den fineste nytårsboks lige om lidt – i 100 eksemplarer. Samme antal kommer januarboksen i, så det er noget med at spidse computer, øjne og ører, hvis det er noget, du gerne vil have fingrene i).

32 Kommentarer

  • Svar
    Helle Rick
    11. december 2016 kl. 18:18

    Jeg synes 100 bokse er fint. Det er de vågne og hurtige der får fingrene i den. Sådan er det og det er jeg helt okay med. Forstår sagtens alt arbejdet med boksene og derfor bestemmer du antal og vi bestemmer selv hvilken fart vi arbejder med. En lille hjælp til os sløve, vil være at sætte et klokkeslet på hvornår boxen kommer på nettet, så sidder jeg klar 😀 Glædelig 3. søndag i advent

  • Svar
    Marianne vegeberg
    11. december 2016 kl. 18:19

    Glæder mig til decemberboxen

  • Svar
    Joan Østergaard
    11. december 2016 kl. 18:43

    Jeg var bare for langsom denne gang, desværre, men synes heller ikke at du skal slækkke på kvaliteten, men er det muligt at lave flere senere hen, er der tydeligvis et marked for det.

  • Svar
    Mie Jørgensen
    11. december 2016 kl. 18:59

    Jeg var en af de heldige og hurtige – men har også måttet arbejde for sagen! Har checket 3-4 gange om dagen i 14 dage om den var klar, tror jeg! Jeg synes ikke du skal slække på kvaliteten eller lave flere boxe – det er dejligt at vide at hver enkelt box er pakket med kærlighed 🙂 Og selvom du lavede 200 boxe, så kunne du nok alligevel stadig ikke tilfredsstille alle. Mit bedste forslag er, hvis der kan laves en digital mur, så det ikke altid er de samme der lykkes med at købe, således at man f.eks ikke kan få lov at købe 2 boxe i træk (2 måneder i træk) og selvfølgelig max 1 box pr. kunde. Derudover vil jeg også tilføje at det kunne være dejligt hvis det kunne tilpasses, så udgivelsen af din dejlige box passede med at du have lørdags åbent i Skønheds Pavilionen 🙂 Tak for alt dit fine arbejde – jeg glæder mig til at se hvad der er i boxen! Glædelig jul når du når dertil 🙂

  • Svar
    Dina
    11. december 2016 kl. 19:00

    Øv, øv, øv. Jeg nåede det ikke. Havde ellers glædet mig til at købe den. Så må man bare hurtigere næste gang.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    11. december 2016 kl. 19:18

    Mange tak for hilsen, Helle;) – jeg har skrevet mig ønsket om klokkeslet bag øret.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    11. december 2016 kl. 19:18

    Marianne, glæd dig til nytårsboksen. Det er den næste på plakaten;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    11. december 2016 kl. 19:20

    Tak for indspark, Joan. Jeg lover, at jeg aldrig kommer til at slække på kvaliteten uanset hvad. Og held & lykke med nytårsboksen;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    11. december 2016 kl. 19:24

    Mange tak for rigtig fine indspark, Mie. Dét med koordinering ift. lørdagsåbning har jeg absolut skrevet mig bag øret. Og jeg påtænker netop at holde åbent næste lørdag (lørdagen inden jul) i pavillonen, så der er i al fald en mulighed for at afhente dér. Det skriver jeg selvfølgelig ud om. Jeg har også skrevet dit forslag om en digital væg bag øret. Jeg ved ikke, om man ikke skal have lov til at købe hver gang, hvis man er hurtig, men en begrænsning på antallet kunne godt være relevant. Dog kan jeg sige, at det er noget, vi holder øje med, og det er de færreste, der køber mere end én boks i samme køb. Og køber de mere er det typisk to. Rigtig god fornøjelse med surprise-boksen;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    11. december 2016 kl. 19:25

    Ja, øv, Dina. Der kommer heldigvis en nytårsboks lige om lidt. Jeg håber, at du får den i kurven;)

  • Svar
    Helle Skovdal
    11. december 2016 kl. 19:33

    Kære Charlotte og alle følgere
    Skal vi ikke prøve noget enestående sammen? Når nu Charlotte og hendes teams (for der MÅ være hjælpere til

  • Svar
    Helle Skovdal
    11. december 2016 kl. 19:41

    Kære Charlotte og alle følgere
    Skal vi ikke prøve noget enestående sammen? Når nu Charlotte og hendes hjælpere gør sig umage med at holde tonen så personlig og positiv og pakket bokse, vi alle glæder os til – skal vi så ikke gøre Ilovebeauty til det første community i Danmark, hvor ingen brokket sig? Der findes nok steder, hvor folk brokker sig over noget, de ikke fik. Der er 100 skønne bokse og nogle gange er man heldig, andre gange må vi glæde os over, at andre fik den luksus.
    Bedste tanker og hilsner fra Helle
    En smiley stoppede mit første forsøg…

  • Svar
    Anne H
    11. december 2016 kl. 19:45

    Det er så fint som det er 🙂 Det er jo endnu mere spændende når de ikke er masseproducerede.
    Der kom endda mail ud dagen før.
    Men næste gang vil jeg helt sikkert dy mig og ‘give plads’ til Eva B el.a som ikke nåede det i dag ♡
    🙂 Kh Anne

  • Svar
    Dina
    11. december 2016 kl. 20:30

    Kære Helle
    Åh nej

  • Svar
    Dina
    11. december 2016 kl. 20:59

    Prøver lige igen, da teksten lige blev cuttet 🙂
    Hej Helle, det var ikke ment som brok 🙂 Ha en dejlig dag

  • Svar
    Irene Slangerup Ludvigsen
    11. december 2016 kl. 21:30

    Elsker dine boxe, præcis som de er …og antallet er vel passende hvis kvaliteten skal være i top, og det skal den…heller ingen nivea (no Offense) produkter til mig tak. Desværre var jeg heller ikke blandt de heldige i denne omgang, øv….Tab og vind med samme sind. Tillykke til de heldig…Enjoy

  • Svar
    Lonnie
    11. december 2016 kl. 21:40

    Jeg var en af de heldige der fik fat i boxen, igen. Men jeg har også været meget ihærdig. Jeg har checket på ilovebeuaty.dk ganske mange gange i den seneste uge. Tænk nu, hvis jeg kom for sent…..
    Jeg synes også helt klart, at du skal fortsætte med de 100 personlige boxe. De er super lækre med en masse fine produkter. Den lille folder der følger med, er dejlig at have ved hånden. Det er en fest når boxen kommer med posten, så hellere 100 lækre boxe med produkter der er valgt med omhu, end boxe der er masseproduceret. Så er det bare ærgerligt, hvis vi ikke vinder hver gang.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    12. december 2016 kl. 10:39

    Kære Helle, tak for din søde hilsen og opfordring;) Heldigvis er det på en eller anden heldig måde lykkedes mig at tiltrække søde, glade, dejlige læsere (tak for jer) langt størstedelen af tiden. Det er jeg SÅ taknemmelig for, for du har helt ret, der er rigeligt med sure miner alle mulige steder på nettet og det må være virkelig hårdt at lægge platform til. Men en sådan opfordring kan altid være god at blive mindet om;) Rigtig god mandag til dig.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    12. december 2016 kl. 10:40

    Mange tak for din kommentar, Anne, og dejligt at der også kan ligge noget spænding i et mindre antal. Rigtig god fornøjelse med boksen;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    12. december 2016 kl. 10:42

    Kære Dina, undskyld at bloggen nogle gange opfører sig lidt pudsigt og skærer kommentarer af. Det sker i meget få tilfælde (og nu var der så lige to efter hinanden), når man bruger emoticons, og kun fra nogle servere. Tak for din kommentar;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    12. december 2016 kl. 10:43

    Hvor dejligt at høre, Irene, det er jeg virkelig glad for;) Jeg håber, at du får fingre i nytårsboksen i stedet – den er virkelig fin!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    12. december 2016 kl. 10:45

    Mange tak for din kommentar, Lonnie – det sætter jeg virkelig pris på at høre. Og tillykke til dig – vi glæder os til at få juleboksen afsted til dig. Ihærdighed betaler sig, er det ikke sådan, man siger;) Tak fordi du har lyst til at bruge så meget tid på os!

  • Svar
    Signe
    12. december 2016 kl. 14:18

    Jeg synes dine bokse er helt fantastiske. Jeg fik fat i k-beaty boksen. Der skulle man ikke være så hurtig. Det forstår jeg ikke, for den er skøn. Måske var det snegleslimet :). Ellers synes jeg, det er fantastisk, som det er. Jeg kan rigtig godt lide videoerne. De har givet mig god inspiration til at prøve noget nyt. Selvom jeg ikke fik fat i boksen.

  • Svar
    Sissel
    12. december 2016 kl. 21:34

    Jeg var også en af de heldige, og når jeg læser, at mange desværre er gået forgæves, føler jeg mig endnu mere ‘særlig’, og det er vel det, eksklusivitet handler om, for det er ikke eksklusivt at være VIP, bonuskunde eller andet, hvis alle kan blive det.

    Prisen er så, at man ikke altid er en del af den eksklusive skare. Det var jeg ikke sidste gang, men Charlotte har jo givet små hints her på bloggen og sågar ‘insidertips’ om, hvordan man sikrede sig en boks. Et af de gode tip var at holde øje på bloggen, og det har jeg gjort. Desuden har jeg ligesom flere andre klikket mig ind på ilovebeauty shoppen næsten dagligt de sidste par uger, så…mulighederne har været der, og hvis det ikke krævede noget særligt at sikre sig en boks ville den ikke være så særlig. Det vil jeg huske, næste gang, jeg ikke når det 🙂

    Glæder mig rigtig meget til at åbne den. God jul til alle.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    13. december 2016 kl. 20:17

    Kære Signe, mange tak for din hilsen. Og dejligt at høre, at du har været glad for de beautybokse, du har fået fingre i. Ja, K-Beautyboksen lå lidt længere, og det har flere af de andre i øvrigt også gjort. I starten lå de i al fald en dag eller to, nogle gange mere, før de var udsolgt. Allermest glad er jeg dog for at høre, at du kan bruge videoerne, også selv om du ikke har fået fat i boksen. Man kan nemlig sagtens bruge de tips, der er i filmene uanset.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    13. december 2016 kl. 20:19

    Kære Sissel,

    Mange tak for din kommentar. Det er en vigtig pointe, og den har jeg absolut skrevet mig bag øret. Og tusind tak fordi du gider. Både at skrive en kommentar og at klikke dig ind så mange gange for at sikre dig en boks. Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om den. Nu er der ikke mange dage til, at vi sender dem ud.

    Rigtig glædelig jul. xxCharlotte

  • Svar
    Louise W
    14. december 2016 kl. 09:47

    Jeg synes boksene skønne og det eksklusive koncept er en del af charmen. Jeg har været heldig en del gange efterhånden, men har også været meget ihærdig. Jeg kom til at tænke på, at med sådan en juleboks havde det været en mulighed at starte salget med en lidt højere pris, hvor man fx donerede 50 kr. til en art velgørenhed.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    16. december 2016 kl. 08:53

    Kære Louise, mange tak for din kommentar, og dejligt at din ihærdighed har betalt sig;) Det er jeg glad for at høre. Og jeg har fluks skrevet mig dit forslag om velgørenhed bag øret. Velgørenhed er absolut en stor del af mit virke. Hvert andet/tredje år tager jeg et stort projekt på mig – i år var det en indsamling på 100.000 kr. til Look Good Feel Better, der hjælper kræftramte kvinder til at ligne og føle sig som sig selv under kemoterapi. Og så leger jeg julemand op til jul (og i løbet af året), hvor en række organisationer bliver beriget med fine skønhedsprodukter som de kan bruge som gaver. Alt dette blot for at sige, at indirekte har juleboksen bidraget til velgørenhed;)

    Rigtig glædelig jul til dig og dine.

    xxCharlotte

  • Svar
    Lone H
    17. december 2016 kl. 13:03

    Tak for dine altid skønne videoer. Håber du laver en på denne surprise box efter jul. Tænker at du måske kunne dele de små bøger der er med i boxen med alle via link eller download så alle kan få glæde af dit arbejde og selv købe produkterne efter din anbefaling. Jeg ville bestemt gerne have fingrene i nogle af de “gamle” bøger.

  • Svar
    Helle Svendsen Bull
    18. december 2016 kl. 09:38

    Jeg synes det er utroligt, som folk brokker sig. Nogle gange er man heldig og andre gange ikke. Så pyt da. Jeg synes da absolut du skal holde dig på de 100 bokse, og ikke slække på lækkerheden :-). Det eneste du kunne ændre på, er at man kun kan købe 1 box på “udgivelsesdagen”, sådan, at dem, der har tid til at sidde ved pc én konstant ikke får lov at hamstre.
    Rigtig glædelig jul til dig og dine.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    19. december 2016 kl. 21:35

    Kære Lone, du kan tro, at der både kommer video og foto af det hele efter jul, når jeg er sikker på, at alle har åbnet beautyboksen (der kan være nogle enkelte, der ikke har ladet sig friste allerede;). Og tak for dit forslag om de små tipsbøger. Det vil jeg absolut skrive mig bag ørene. Jeg er rigtig glad for, at beautyboksene/filmene/bøgerne kan bruges – også selv om man måske ikke når at få fingre i boksen.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    19. december 2016 kl. 21:37

    Kære Helle, mange tak for din kommentar, og dejligt at du synes om mine ILOVEBEAUTYbokse lige som de er;). Jeg tager absolut idéen med kun at kunne købe en enkelt boks ad gangen til mig. Det er nu de færreste, der køber mere end én, men det kunne stadig godt være en relevant. Jeg skal blot lige undersøge, om det rent teknisk kan lade sig gøre på den platform, hvor jeg har min skønhedswebshop.

    De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar